Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
KIRKEN’.
og — saa er det ikke frit for. han begynder at
bli mørkeræd, naar han om julekvælden skal gaa
alene op i taarnet. Derfor gjør han det om
morgenen nu i de sidste aarene.
„Bedst at gjøre fra sig i ti’en, mens det er
ljøst", siger gamle Anden, og ingen nænner at
gjøre nogen indsigelse mod, at han ringer
julehelgen ind midt- paa blanke, lyse formiddagen.
Hvad mon han tænker paa, naar han staar
slig og ringer aar eften aar? Ingen ser, hvad
fjeldfolk tænker paa, for deres ansigt er
ubevægeligt og uforanderligt som fjeldets sten; men
vi faar gjætte. Mindes han kanske sin barndoms
eventyr om de mange bergtagne, som de ringte
efter med kirkens klokker? Og mon ikke alle
disse stunder under kirkeklokke-toner har lært
ham, at blandt alle de toner, som klinger gjennem
livet, er ingen saa trygge og ingen saa rene som
kirkeklokkens bløde klang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
