Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Præstegaard en,
„At knytte sig til sligt et sted,
hvor viddens veir og vinlrens vind
skjær iskoldt gjennem sjæl og
skind — l"
(Ibsen: „Brand".)
Uu kjære, lysegrønne lille præstegaard, om
sommeren omkranset af svaler, om vinteren af
sne! Bestandig er der noget i flugt omkring
dig. Men ingen trær staar og hvisker og tisker
om dig som om andre præstegaarde; derfor var
det blit saa stilt, om ikke svalerne og sneen
havde besørget slig munter dans i luften. Naar
jeg staar oppe i bakken og ser paa dig, saa blir
jeg bestandig rørt over dig, for du er egentlig
for liden og lys til at ligge saa alene op mod
fjeldet, og du kjæmper saa tappert mod
ensomheden. Du gir dig ikke til at klage over, at du
ingen trær har til selskab, men trøster dig med,
at du har flere svaler og mere sne omkring dig
end alle andre præstegaarde i landet. Og saa
længe har du set paa de kameraterne, du har,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
