Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg maa kunne forskaffe en Attest paa, at jeg i April
1835 — for at f°lge rnin Broder, altsaa atter for tidlig —
har paa Kirkens kolde Gulv givet min Haand paa den
gamle Trosbekjendelse, men huske det kan jeg ikke. Det
eneste jeg mindes af alt hvad der angik min Confirmation,
er foruden at min Tante forærede mig en Brystnaal i
Form af en Nøgle, at der bag Domprovstens Sofa hjemme i
hans Stue, hvor han særskilt læste med os latinske Drenge,
hang et Europas Kort med en mørk fidtet Stribe henover
Middelhavet, frembragt af hans Nakke; og at han til den
høitidelige Dag forud havde sagt os, hvad Stykke vi skulde
høres i paa Kirkegulvet, og den Lectie blev
upaaklage-lig læst.
Hvad Kirken angaaer, saa var det først iVrchitekturen
der slog mig. Den gjorde et stærkt Indtryk, skjønt jeg
allerede dengang undrede mig over, hvor skjæve og
uregelmæssige Hvælvingerne ere. Dernæst var det Musiken.
Ikke Menighedssangen, den var der intet af, men Choret
og Orgelet.
Det første blev ledet af, eller rettere var skabt af
Cantor Hartmann, en egen gammel Bjørn, hvis Elefanttrin
dundrede i alle Hvælvinger og som indgjød Angst blot
man saae ham; men han forstod, hvad kun faae gjør, at
faae det skrigende bort af Drengestemmer, og bringe de
klare Soprantoner frem med den uskyldige Klang, som
gjør et saadant Chor saa henrivende. Skade, at den Slags
Chorsang er bleven afskaffet i Kjøbenhavns Kirker, den
hørtes dog endnu, da jeg var Præst der.
Og Orgelet, det fik at føle, hvem der slog det, det
mærkeligste af alle Mennesker, Mathison Hansen. Han
var dengang ung, og Kjendere mente, at ikke al hans
Musik var god; men vidunderligt var det dog for os at
hore, naar han hele Timer igjennem fortabte sig i
Fantasier, mangen Gang vilde, endog burleske nok, men dog
igjen saa usigelig henrykte, og saa majestætiske, at det lod
som gav selve Kirkens Sjæl sig Luft i dem. Noget af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
