Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde han i sig, dog ikke meget, men som Kunstner en
Divination af hvad den maa være. Han kom en Del
hjem til os, baade for Selskabs Skyld, og fordi han skulde
lære min Søster og mig Musik. Hun lærte adskilligt, men
med mig gik det som i Kolding. Musiken slap mig altid
af Hænde som en Aand, jeg dog helst af alt vilde fange.
Weyse kom i den Tid meget til Roskilde, han havde
en Ven i Hertz, Præsten for Frue Kirke af Bjerget, som
var musikalsk begavet, havde en rummelig Præstegaard
ved Domkirkepladsen, stor skyggefuld Have, god Velstand
og et godt Bord, Ting Kunstnere ikke pleie at forsmaa.
Det var en Fest at sidde i en Krog af Kirken og lytte til
den store Kunstners Orgeltoner, naar han paa
Sommer-Eftermiddage havde ensomt trukket sig tilbage til Kirken.
Det var for mig, hvad Musik altid har været, den
fuldkommen rene ophøiede aandelige Skjønhed, som hensætter
mig i • en anden Verden. Om den i ethvert Tilfælde
virkelig er det, kan jeg ikke bedømme, der gives jo ogsaa
ringere Musik, men er dens Indhold kun af ideal Natur,
er den altid for mig et himmelsk Trylleri. Jeg forstaaer
det som Orpheu’s Tilhørere, Træerne og Stenene.
Jeg havde Domkirkepladsen og den store Udsigt mod
Nordvest daglig for Øie. Vi var fra Hjørnet af
Graa-brødrestræde flyttet til det gamle Bindingsværkshus som
støttet til den lille gothiske Bygning, der dengang var
Gymnastikhus, nu er Bibliothek, gaaer hen mod
Provste-gaarden. Der beboede vi først den ene, siden den anden
af Leilighederne ovenpaa, venlige smaa Værelser med de
herligste Solnedgange.
Der foregik meget der, baade indre og ydre Liv, og
endnu mere af hvad jeg kommer til i næste Afsnit. Saa
tarveligt end Moders Hus var, blev det dog ikke saa lidt
søgt, baade af Ældre og Yngre. I en lille By, hvor man
mere frit kan følge sin egen Lyst, er i Almindelighed
Mennesker mindre skaaren over een Kam end i
Hoved-stæder, og om Roskilde end deri maatte staae tilbage for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>