Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det gamle Kolding, var der dog nok af mærkelige Skikkelser,
som mine Tanker møde, naar de søge tilbage til det gamle
Hjem, men de har havt for lidt Indflydelse paa mit Liv
til at det kan lønne sig at omtale dem.
Aarene gik, og om jeg end ikke blev ordentligere i
Skolen, blev jeg dog mere arbeidsom hjemme. I Mangel
af bedre Oplysninger er jeg nødt til at betragte det som
et Vidnesbyrd om at Skolelærdommen og dens Frugt ikke
havde interesseret mig saameget som den burde, at jeg
ikke er istand til at huske noget af hvad der vedrører
Afgangen fra Skolen og Adgangsexamen ved Universitetet.
Havde jeg ikke havt endnu opbevaret det selvfølgelig i
den skjønneste Latin affattede Testimonium, som Bloch
medgav mig, og af dettes Datum, 27. September 1837, kunnet
see, naar Skolelivet fik Ende, og af Datidens Skik kunnet
slutte, at jeg maa have taget Examen artium i de første
Dage af October; og endelig af den Charakterliste, som
heldigvis ogsaa findes, kunnet overbevise mig om, at jeg
dog udmærkede mig i adskillige Fag, endog i Latin, og
kun i latinsk Stil stod tilbage, vilde jeg ikke engang have
kunnet gjøre saameget Regnskab for denne Overgang i
mit Liv.
Medens altsaa de lærde Præstationer for største Delen
er slupne bort gjennem et Hul i min Hukommelse, mindes
jeg bedre Kjørslen til Kjøbenhavn i Selskab med de fire
Commilitones, thi vi »optimæ spei adolescentes« var kun
fem i Flok. Afskeden fra Hjemmet var let, vi kunde jo
saa snart vende tilbage; Veien gik naturligvis saa lystig
som muligt, den visiterende Toldbetjent ved Vesterport
blev hilst med et »omnia mea mecum porto«, og et
Latter-chor; vi gjorde det bekjendte snevre Sving gjennem
Gaase-gaden, og holdt udenfor den anselige Gaard paa
Vandkunstens Solside, hvor Tante Christine Moller med sin
sædvanlige moderlige Forsorg havde det Kvistværelse
istand til os, som blev min Broders og min første Bolig i
Kjøbenhavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
