Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I -hans Familie kom jeg ikke. Saa fortræffelige
Mennesker det end var, havde de dog deres aristokratiske
Anstrøg, som Ludvig ganske var fri for. Enkelte Gange er
jeg bleven bedt ned til Aftensbordet, og Biskoppen
con-verserede som altid behagelig og passende, men fjern.
Eengang ogsaa bedt til Bal, men der var jeg mindst
hjemme. Jeg dandsede vel saa godt som de andre, men
havde Følelsen uf — hvad skal jeg kalde det? — ikke
at være godt nok klædt. Den Bevidsthed at være fattig
har længe forfulgt mig.
En Ven i en anden Stil havde jeg i hans Fætter, Emil
Mynster. Han var min Skolekammerad, og skjønt han ogsaa
var »rigere« end jeg, det vil sige, jeg saae op til ham i
Henseende til Stilling, gjorde dog det gamle Skoleforhold
strax en Forskjel. Vort Forhold var ligesaa inderligt, men
han var mere overlegen, han var min Mentor. I
Overlegenhed havde han ligesaa store Evner som den gamle
Biskop, hvem han ogsaa legemlig lignede saameget, at jeg
kan tænke mig, at han vilde være kommen til at see ud
ganske som det Portræt, der staaer foran i Mynsters
Levnet — Ordenerne ikke at forglemme — hvis han havde
opnaaet den Alder. Han var tre Aar ældre end jeg, og
to Aar ældre Student, var desuden tidlig udviklet, og
havde en ældre Mands Væsen. Med sit fuldklare Hoved,
sin overordentlige Flid og Regelmæssighed var det ham en
let Sag at blive theologisk Candidat tidligere end andre,
men det hjalp ham ikke. Han forstod bedre Filosofiens
Væsen end vi andre, og havde fuldkommen gjort sig Rede
for, at den ikke førte til nogen Christendom. Dog kunde
han ikke opgive dens imponerende Bygning, og var kommen
til det Resultat, som hedder: Lykkelig den, der kunde
blive en Troende. Dette var hans korte Livs Motto. Med
sine kjærlige, men forstandige Følelser værnede han om os
andre som Planter, det vilde være hans Livs Lykke at
kunne vende mod det hellige Sollys, om han end selv
med et Suk maatte staae i Skyggen. Han havde dannet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
