Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig en sokratisk Forestilling om, hvad han i Guds Navn
— Nei! »hvem der dog kunde tro paa en levende Gud!«
— i Evighedens Navn (det hed jo det Absolute) maatte
gjore for hver Sjæl, der kom ham nær. Og han udførte
det med en urokkelig Samvittighedsfuldhed, med ligesaa
hn Forstand som rorende Kjærlighed, kun talende det
Nødvendige, rolig i Væsen, men i Dybden med en Helgens
Sværmeri. Naar han var bevæget, kunde hans Ansigt faae
et helt forklaret Udtryk. Jeg veed ikke at have seet noget
saa henrykt inderligt som Glandsen i hans store blegblaae
Øine og det vemodige Smil paa de smalle Læber i
saa-danne Øieblikke. Jeg elskede ham af al den Styrke, jeg
dengang formaaede, og han gjorde den selv til endnu
mere, end jeg havde kunnet tænkt mig. Han gjorde den
til et Vendepunkt i mit Liv.
Min i Virkeligheden nærmeste og fortroligste Ven var
imidlertid Andreas Peter Lunddahl, en Kjøbenhavner fra
Metropolitanskolen, men visselig ikke med Hovedstadens
Væsen. Høi, stærktbygget, bleg, meget lys- og glathaaret,
med det freidigste Udtryk, behageligt nok, skjønt ikke hvad
man kalder smuk, med alle Bevægelser, Ansigt og Lemmer
saa mærkværdig betegnende, at man bestandig maatte
baade lee og røres derover, var han saa overfyldt med
Kjældermænd og andre latterlige Talemaader, at han knap
kunde aabne Munden uden at de faldt ud af ham. Men
han var tillige det alvorligste Menneske, der saa dybt som
nogen blev rystet af, hvad der kan røre.
Jeg kan næppe huske, hvor jeg først fandt ham og
Ludvig Mynster, vi var hverken Skolekammerader eller
Studenter sammen. Det maa have været i mit første
Studentaar, thi da jeg tog Filosoficum, sad Ludvig og horte
spændt til, høilig oprømt over. som han siden fortalte, at
jeg var kommen saaledes i med Sibbern, at vi syntes lige
ivrige begge to. Og da jeg næste Sommer gjorde en
Feriereise med Lunddahl til Møen, hvor vi drev vidt-
gaaende Abekattestreger med det Smithske Selskab og der-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
