- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
122

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sommeren kom, og Sommeren gik under uafladelig
Gjentagelse af de samme Elendigheder og de samme
Kampe for at hjælpe mig op igjen. Men inden jeg
kommer til at tale om, hvorledes jeg blev bragt dybest
ned, maa jeg gjøre en lang Omvei for at medtage, hvad
der i vor Kreds foregik i dette indholdsrige Aar.

Vi Venner havde skaffet os et Samlingssted i min
Tantes, den fraskilte Hustrus Hus*). Jeg var efterhaanden#
bleven fuldkommen hjemme der. Emil Mynster var af
mig bleven indført der som Lærer for den næstyngste
Datter Anna, og Lunddahl havde alt fra sin Skoletid
kjendt Familien. Foruden at vi søgte enhver Leilighed til
at faa os en aandfuld Conversation i det vistnok tarvelige,
men smukke og smagfulde Hjem, var det bleven vor
faste Skik at tilbringe Søndag Formiddag der, naar vi
kom fra Kirke.

Det var en underlig Samtale, der førtes der. Først
og fremmest sværmerisk christelig, men ingenlunde i
sædvanlig Stil, nei, speculativ, det vil sige, med den Blanding
af altomfattende Filosofie og filosoferende Æsthetik, som var
den Tid egen, heldigvis dog ogsaa med en god Tilsætning
af munter Vittighed og alt det Ordgyderi, vi kunde
overkomme. I saadant Spil var Ilia en Mester. Naar hun
med Ynde henslægt i en Gyngestol vippede Lorgnettens
Lidse mellem sine fine Fingre, og i hurtige skarpt formede
Replikker fuldkommen holdt os Stangen, selv om vi steg
nok saa høit, og var flere om hende, var det umuligt
andet end at beundre hende.

Efterhaanden kunde vor Ven Lunddahl ikke bære det;
sørgelig for ham, ikke to Mennesker kunde være mindre
skabte for hinanden end hun og han. Hans Hjærtelag
var saa dybt og hæderligt som nogens, men hans
eien-dommelige Væsen og Udtryksmaade, maaskee ogsaa hans
Ydre var Ilias Smag saameget imod, at kun en stærk

*) Se p. 81 ff. — Udg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free