Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidenskab kunde have bøiet hende, men den var saameget
mindre mulig, som hun alt havde sat sit Hjærte til paa
en anden.
Jeg saae, det var galt, men jeg turde ikke udtale det,
turde ifølge min Kjærlighed til ham vel ikke engang rigtig
tænke det. Jeg var hans Fortrolige og gjorde ærlig hvad
jeg kunde for ogsaa at være hans Vaabendrager i Kampen,
kunde derfor heller ikke undgaae at nære noget af hans
Haab, skjønt jeg vel betænkt vidste, hvor haablost det i
Virkeligheden var.
Det var i Foraaret 1840, et Aars Tid førend min
Sygelighed var kommen over mig. I den Sommer drog
Ilia til sin Broder Adolf, som havde Ingeniørarbeide ved
Kolding. De boede i et Sted paa den anden Side af
Søen, hvorfra hun malede et Billede af Slotsbakken med
dens Ruin til mig. Lunddahl gjennemvandrede samme
Sommer Jylland og paa Veien til Kolding skrev han mig
et forknyt Brev til: »Hun staaer mig alt for høit, jeg har
ikke, hvad hun fordrer og bor fordre. Jeg har aldrig seet
nogen Kvinde saa stor som hende, men jeg kan dog ikke
lade fare saa stolt en Begjering. Jeg kan undertiden
gjøre mig ret stor og prale dygtig for mig selv, men saa
kommer det igjen — jeg er kun en Spurv i Tranedands.«
Adolf var syg, hans Lungers Tilstand var allerede saa
temmelig haabløs, og han tænkte at anvende det sidste
Middel. Han søgte en Plads paa Fregatten Bellona, der
skulde gjøre en Verdensomseiling, og gik med den til
Madeira, for at tilbringe Vinteren der. Ilia kom tilbage til
Kjøbenhavn, og vi fortsatte vort vanlige Samliv, men der
var tunge Skyer, Dodskyer over Hovedet baade paa hendes
Familie og os andre. E. Mynster var ogsaa syg, han
havde liere Gange spyttet Blod, men havde dog med
sædvanlige Strenghed mod sig selv taget sin Examen i dette
Efteraar. Lunddahl var paa Fortvivlelsens Rand, og jeg
ikke langt derfra, jeg har jo beskrevet det. Men ingen
skulde mærke det paa os, naar vi samledes om Tantes
Kaffebord og feirede Sværmeriets hoitstigende Symposion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
