Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henseende vilde finde Correspondenter til indre Stemmer i
dig selv. Tænk blot paa Prindsessen i Tasso, ikke et
Ord maa du lade gaae forbi i hendes Replikker; om du
kan følge dem, vil du finde hele Verdener, der vel er
værd at besøge. Vor Tid vilde ikke være saa bange for
sin egentlige Stifter, den usædelige Goethe, dersom den
ret kjendte sine egne dybeste Tanker. — Jeg er
Recon-valescent og er taget herhen til Tante Amalies hyggelige
Stue, hvor jeg morer mig med Tegning. Vi snakke meget,
mens jeg lader Blyantet gaae........... Heller ikke har jeg
Grund til at klage, da min Phantasie staar mig meget godt
bi, naar jeg mangler Selskab. Skriv mig saa snart til, kjære
Søsterlil! Din Johannes.«
Ja, min Fantasi stod mig kun altfor godt bi, jeg
levede et høit Liv. Men det kunde ikke undgaaes, at
Hjernens stærke Arbeide virkede paa Blodløbet. Jeg vilde
ikke troe det, før de svære Anfald af Congestioner til
Hjærtet igjen slog mig ned, men det var dog
Overanstrengelse.
Moder læste det ud af mine Breve. Saa godt en
saadan Skrivelse som den anførte end saae ud, vakte den
dog hendes Mistanke, og hun sendte mig en lang
Formaning til at tage Livet anderledes. — »Giv blot for en
Tid slip paa dine kjære Digtere, paa Kunstnere og
Malerisamlinger. Sværm hverken for Kusiner eller Fættere, og
skriv for Himlens Skyld ingen Vers. Tro ikke, at en
forfinet og, som du mener, forædlet Nydelse af Livets
Skjøn-heder er det eneste, der har Værd. Man kan ikke
hverdag drikke Vin og spise Sukkerbrød. Den sande Lykke,
Fred, Munterhed kan naaes ved simplere Midler.«
Jeg følte Sandheden heraf, men jeg var kommen saa
vidt paa min forjagede Vei, at jeg ikke kunde andet end
at værge mig med alle Midler mod den, der vilde spærre
mig Veien. Det var mig en Trossag, at jeg selv havde
forskyldt min Elendighed, men jeg satte Skylden i det
gamle Menneskes Siethed, vilde ikke see, at det nye
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
