Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at tænke paa, det var i min allersvageste Tid. Men skjønt
jeg vidste, hvad det vilde koste mig at være ene, skjulte
jeg dog min Angst saa godt jeg formaaede, for at faa
Moder og Søster til at gaae. Saa sad jeg ene. Storm og
Snesjap buldrede mod Ruderne, og Stuen saae trist ud,
men jeg fik ikke Tid til at tænke paa Omgivelserne.
Blodet buldrede i mig, som jeg skulde sprænges, og det
hjalp intet, at jeg gjennemgik hele Skalaen af de tidtnok
indøvede Beroligelsesmidler, at jeg forklarede mig selv paa
det forstandigste, at det hele var Indbildning, jeg blev mere
og mere syg. Jeg søgte at bevæge mig paa Gulvet, jeg
stod og pressede Panden mod Ruden, jeg kastede mig paa
Sofaen, men det forfærdelige lod sig ikke afvende, jeg
maatte igjennem de ensomme Timer, om det saa skulde
koste mit Liv. Saa holdt jeg det ud, som jeg har holdt
saamangen lang Nat ud, ogsaa de værste Timer liste sig
til Ende, og endelig kom Moder. Hun havde forladt
Selskabet tidligere for at see til mig, og blot at see hende
var allerede Hjælp. Hun sad noget hos mig og talte mig
tilrette, og da jeg var bleven lidt roligere, krøb jeg i Seng.
Som jeg endnu laa og kjæmpede med mig selv, hørte
jeg glade Stemmer under Vinduet, Smaalatter, Hvisken og
afbrudte Udraab, det tog ingen Ende. Nu har han da
fulgt hende hjem, tænkte jeg, men dette er dog for galt.
Endelig blev der da Ende paa den Sigen Godnat, og
Moder, som stod øverst paa Trappen, modtog sin blussende
Datter i sine Arme. Hendes forlængst erklærede Elsker
havde benyttet den korte Vei over Kirkepladsen til at faa
hendes Ja.
At den søde Søster sad længe hos Moder, inden de
kom til Ro, var naturligt nok, men for mig Stakkel var
det usigelig tungt, at ligge og vælte mig paa mit Leie
uden at kunne deltage i deres Glæde. Jeg maatte dog see
min Søster, men min Tilstand var fortvivlet, saa meget
mere, som jeg maatte skjule den. Ak, kun altformeget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
