Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skriftet Ude og Hjemme mærket med Aarstallet 1845.
Han maa have udført det tidligere og ikke have havt det
med i Mappen, thi allerede den 3. Juni 1845 havde vi
holdt Afskedsfest for Lundbye, da han drog til Italien,
som jeg seer af en Sang, Svend Grundtvig havde skrevet
til dette lille muntre Gilde.
J. Th. Lundbye havde jeg meget kjær, skjønt jeg ikke
veed, om han ganske gjengjældte min Kjærlighed. Dog
talte han gjerne med mig om sin Kunst og havde
godmodig sine Løier af mine Bemærkninger om den Retning,
han var Fader til. Han var en fintdannet Mand med et
mildt stilfærdigt Væsen, der i Omgang mere bar Præget af
end han udtalte hvad der boede i hans Indre. Hos ham
følte man mere end hos Skovgaard med det aldeles
fordringsløse Væsen, at man stod overfor en betydelig Mand.
Han var stærkt grebet af Tidens Bevægelser, og havde sluttet
sig til Grundtvig, hvis Sønner vare hans Venner. Da Krigen
kom, var det ham umuligt at blive hjemme. At saa et
Vaadeskud skulde ramme hans skjønne uopveielige Hoved,
saae vistnok ud som noget af det Rædsomste,
Tilfældighedens grulige Lov kan byde, men det var dog muligt,
at Tilfældet dog ikke var saa dumt brutalt, som det den
Gang forekom os alle. Jeg kunde tænke mig, at om han
selv kunde have taget Ordet iblandt os i de Sorgens
Dage, vilde han have sagt: Hvad klage I? Er det ikke
endnu skjønnere at falde for sit Fædreland uden at have
behøvet at vende det blodige Vaaben mod noget Menneske?
Og kunde jeg ønske mig noget yndigere Liv end her paa
Slesvigs aabne Mark, med de hvislende Græsstraa omkring
mig, og en Hare hoppende hen over min Grav? Ganske
stille vil jeg ligge, og ikke skræmme hverken den eller
Faarene, naar de vil lægge sig tæt op til mig.«
Hans vemodige Grundstemning var vistnok bleven
forstærket ved en dyb Smerte, han havde gjennemlevet i
sin første Ungdom. Jeg har vel hørt derom, men det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
