Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Apostlenes Breve, det var i Kundby Præstegaard« — hans
Hustrus Hjem — »sagde jeg til mig selv, hvorlangt
dybere og langt høiere!« En anden Gang, det var da
han var en gammel Mand, ogsaa en trist Dag, da han
var syg, fandt jeg ham læsende i Poul Møllers Afhandling
om Udødeligheden. Da sagde han: »Jeg har læst den
flere Gange, og jeg troede, jeg endnu kunde finde noget i
den, men jeg finder desværre intet for mig.« Jeg troer,
han kjæmpede lige til sin Død med sin Tvivl.
Vi stod alle i et Discipelforhold til Høyen; jeg troer
endogsaa de ældre betydelige Mænd, jeg har nævnet, da
de i hans Sfære ikke var meget videre end vi andre. Og
da han saa godt som ene virkede ved det mundtlige Ord
og sin levende Personlighed, medens hans Skrifter dels
ikke dengang var os bekjendte, og kun de af dem, der
ogsaa ere levende Ord, nemlig de stenograferede Foredrag,
ere ret betegnende for ham, kunde jeg i min Beundring
for ham ikke lade være at sammenligne ham med
Sokrates. Endog hans Udseende og det at han altid var ung
mellem de Unge gav Anledning dertil; ogsaa hans
Stilling i det dannede Samfund, idet ogsaa hans Opgave
var at vise alle dem, der vidste saa meget, at de i
Virkeligheden vidste saa lidt. Han var da endelig ogsaa
— at sige efter vore fredelige Forhold — omtrent ligesaa
miskjendt og bagtalt som den store Hellener.
Af hans Kreds var P. Chr. Skovgaard den jeg
nærmest sluttede mig til. Hans rolige og i høieste Grad
paalidelige Væsen, som dækkede en dybttænkende og
dybtbevæget Aand, tiltalte mig særdeles; og da han
dengang endnu ikke havde nogen større litterær Dannelse,
hørte han ogsaa gjerne min Tale. Han tegnede den
Vinter (1846—47) hele Selskabets Portræter hver for
sig, ogsaa mit. Desværre indtraf det Uheld, at han
tabte sin Tegnemappe paa en Reise, hvorved alle disse
fortrinlige Billeder gik ud af Tilværelsen. Lundbyes
maa dog være bleven reddet, da jeg finder det i Tids-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
