- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
200

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vel ikke bliver læst, før vi alle ere døde, kan jeg vel nok
tillade mig selv den Nydelse at afskrive nogle Prøver paa,
hvordan vi dengang søgte at løse Opgaven.

Endog medens jeg var i Torbæk, skrev vi omtrent
daglig. Der skulde jo meddeles, hvad der var oplevet
efterat vi — ogsaa daglig — havde forladt hinanden.
Hendes endte sædvanlig med den bedste af alle
Sætninger: Saa venter jeg min Elskede ved Laagen Kl. —

Mine indeholdt mest lyriske Skildringer, som 6. August:

»Du er et godt Menneske imod mig — det bedste
Menneske under Solen, maa jeg sige idag: iaftes vilde jeg
have sagt; det mest henrivende Menneske under Maanen.
Jeg sad oppe ved Concertsalen og hørte en smeltende
Ouverture af Mozart, Maanen stod over Stranden,
saa-ledes, at Sølyst Havepynt ragede ud i et glimtende
Straale-hav. Det var mig ubegribeligt og smerteligt, at jeg ikke
længer havde dig i min Arm, og jeg tænkte i mit
Sværmeri: see, saaledes lægger min Sjæl sig som et Luehav
om hendes, ja, som den straalefyldte Strand favner den
yndige Hoi, hun pleier at staae paa. Sjelden har noget
Billede saa levende speilet sig i min Stemning. Da
Musiken taug, og jeg reiste mig for at vandre hjem, var det
med den Tanke: Ja, er Kjærligheden ikke evig, saa er

den ingen Ting, men er den det, saa er den først en
Perle, man giver al sin Eie for, dernæst en uhyre Perle,
hvori som i Himmeldybet al Verden indesluttes. I hvad
Forbindelse jeg kom til saadanne Tanker, maa du selv
udfinde. — —«

Vi havde, som det saa tidt skete, siddet i Skoven, og
jeg havde udost alt mit Hjærte for hende, om min egen
Uværdighed, mine skiftende Stemninger, min Frygt for at
plage hende med mit Væsen, og hvorledes alt dette maatte
forklares. Til disse besværlige Undersøgelser svarer hun
mig næste Morgen, 18. August:

»Ja, du min egen Kjære! Jeg troer nok, jeg tor sige,
kunde du end i alle andre Henseender have faaet den,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free