- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
202

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

saa vidt jeg husker, gjorde jeg ikke noget virkeligt derved;
maaskee har jeg indgivet en Ansøgning, men vist ikke
fremstillet mig for nogen af de Styrende. Heller ikke
Amalie yndede den Plan. Med disse Tanker skrev jeg
d. 25. August:

»Du, hvis Psychevinger jeg trænger til forat løfte mig
over Jorden, du vil jo nok have Taalmodighed med mig
paa de kummerlige Veie, jeg har at gaae paa. Jeg er
igjen iaften af de Tanker, du nok kjender hos mig, at jeg
føler mig saa uendelig ringe. Ikke just afmægtig, men
endnu kun ved Begyndelsen af Evighedens Bane. Andre
vilde, om jeg sagde dem det, ikke betænke sig paa at
kalde det et affectert Hængehovederi, jeg selv vilde ogsaa
kalde det saa, om jeg ikke allerede var vant til, at det
saa ideligt vender tiibage, at jeg ikke kan fornegte det.
Men dig kan jeg gjerne sige det, du vil ikke spotte mig,
du troer mig, naar jeg siger, det er sandt, om du end kan
have Grund til at skamme mig ud.

Jeg traf i Eftermiddag paa Universitetet Carl Thomsen,
som meget venlig kom hen og hilste paa mig. Jeg
fortalte ham min Sorøske Plan; vi gik op i Lunddahls
Værelse, som ikke var hjemme, og vi sad længe og talte
sammen. Han fortalte mig meget om Sorø, især om
Wegener, og i alt, hvad han sagde, var der en saadan
Forstand og smuk Tænkemaade, dertil Lærdom og klar
Dom, at jeg ganske indtagen i ham tænkte: See der

igjen et Menneske, som er mig langt overlegen, skjondt
jeg maaskee af Naturen er ligesaa godt udrustet som han,
bestemt til ligesaameget og burde have opnaaet
ligesaa-meget. Og hvormeget mere er det ikke Tilfældet med
de Mænd, han talte om? Den Tanke har jeg ikke kunnet
slippe den hele Aften, og nu gaaer det som sædvanligt
ud over dig, du min tro Ledsagerinde paa min Tankes
forvildede Veie.

Hvor det er underligt at boe midt inde i et Kvarter
af den travle By. Den silde arbeidende Snedker hovler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free