Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for, jeg førte ham til min Amalies Hus, og jeg troer, det
for det første var ham en ganske god Trøst. Saa kom
Krigen, og hans som alt Folkets Skjebne tog en anden
Gjænge.
FJERDE KAPITEL.
KRIGSTIDEN.
Saa kom Krigen. Vistnok var den længe nok
forberedt; de politiske Forviklinger var kommen saadan i
Haard-knude, at de tilsidst maatte løses paa Alexanders Maade,
men ligefuldt kom den som et Tordenveir, ingen havde
seet trække op. Da jeg sidst i Februar en Morgen mødte
min Farbroder Adolf i Vimmelskaftet, og jeg standsede
ham med de Ord: »Har du hørt, at Louis Philippe er
jaget ud af Frankrig?« foer han forfærdet tilbage og vilde
ikke tro mig. Han var dog en dreven Politiker og
kyndigere i de Forhold end jeg.
Hele Striden med Tydskerne havde ikke gjort et saa
stærkt Indtryk paa mig som paa det rette nationale Parti.
Jeg bevægede mig jo vel i dets Midte, navnlig i den
Høyenske Kreds, men at »al vor Fortræd er tydsk«, troede
jeg ikke paa. Det var, som hele den hundredaarige
Periode, hvoraf vi havde for en stor Del levet af Tydskland,
hvor vore Digtere havde skrevet paa Tvdsk, vore
Viden-skabsmænd været tydske Filosofer, og vore ypperste
Stats-mænd været tydsktalende var glemt og skulde fornægtes.
Det oprørte min Retfærdighedsfølelse.
Det gik mig ligesaa med Frihedsbevægelsen. Jeg var
mere betragtende Kritiker end Enthusiast.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
