Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Allerede 1839, da Orla Lehmann og Karl Ploug vilde
formaae Studenterne til at gaae til Kongen med en
Frihedsadresse, stemte jeg imod og holdt mig til det større
Parti, der samlede sig om Madvig og Peder Kierkegaard.
Ikke fordi jeg savnede Hjærte for Friheden, jeg er meget
mere en født Frihedsmand og kan ikke aande i anden
Luft. Men da jeg tillige indsaa, at dertil hører, at man
gjennemgaaende maa være retfærdige Folk, der ville leve
velvilligt og christeligt med hinanden og lade Modstandere
deres Frihed, og dette ikke er at opnaae. mente jeg, at
praktisk taget, burde man finde sig i Forholdene og
holde tilbage med alt revolutionært Skrig. Naar Høyen
raabte: »Alle Cancelliherrerne paa Løgtepælene langs ad
Slotspladsen,« for paa den Høide kunde han komme,
oprørte det mig ikke blot som hjærteløs, men som tom Tale,
da han mindst af alt var Manden til at indfrie sit Ord
ved Handling. Alt dette smagte saa forskrækkeligt af lært
fransk Væsen.
Den 20. Januar døde Christian den ottende, og har
nogensinde Kongedømmet viist sig i en lurvet Skikkelse,
saa var det, da hans Ligvogn humpede ud af Byen. Det
gamle Stillads skumplede saa uhøvisk afsted og Følget tog
sig saa daarligt ud og Stemningen var saa uvillig og raa,
at man kunde faae ondt af at være Vidne dertil. Jeg stod
i Vimmelskaftet og saae det. Det var hos Oberst
Stenstrups, som hverken var af de Liberale eller Nationale,
men som en militær Familie henviist til at være
Royalister, og jeg kan indestaae for Stemningen. Der var
ingen der gad tage sin Hat af for den døde Konge,
Folket var mere oplagt til at pibe i Fingrene. Og det
ikke fordi Kjøbenhavns Borgerskab var særdeles frisindet,
det er ikke Laugsfolkets Væsen, men fordi alle havde som
en Fornemmelse af, at det var et raadent Lig, der laa i
Vognen. Visselig var Dommen baade uretfærdig og
hjærteløs, men den var der, selv i Samfundets fineste Lag.
Saavidt var det kommet med Enevoldskongen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
