- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
236

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bogen udkom næste Aar 1850, saavidt jeg husker i
Foraaret. Jeg maa altsaa vende tilbage til 1849.

Den store litterære Begivenhed i Vinteren 1848—49
var Adam Homo, et Bevis paa, at det ingenlunde var hos
mig alene, at Folkets store Kamp ikke optog alle andre
Interesser. Mine Yttringer derom i et Brev til min Moder
(Januar 1849) tilbagekalder mig det første Indtryk af
Realismens Indtog i den høiere Poesi:

»Vi arbeide med agtværdig Flid i Adam Homo, thi
man kan ikke føre sig som dannet Cavaller i Hovedstaden,
naar man ikke kan tale med om den. Det er en sur
Suppe at faae ned, men mit Haab staaer til, at vi blive
frygtelig kloge paa, hvorledes Verden aller virkeligst er,
naar vi faaer den fuldelig indtaget. Fru Heiberg har læst
den tre Gange, og siger sukkende: Hvad skal man læse

efter saadan en Bog? Ussing mener, at den er ligesvis
som Biblen, en Bog for alle Bøger og ufeilbar. Jeg haaber,
at I er dannede Mennesker, og kan den udenad.

Krigen brød ud igjen, medens jeg med min Profet
sad midt i min egen Krig. Den 21. Marts tog jeg Afsked
med det ulykkelige Linieskib, Christian den ottende. Det
var en kold, klar Dag jeg med Vilhelm Marstrand gik ud
paa Nyholm og ombord i Skibet. Det var saa hurtigt
blevet rustet, at Møblementet endnu laa spredt paa Dækket,
og den nye Maling ikke var tør, saa jeg ved at gaa ned
ad en Trappe fik en Smøre paa min blaa Kappe, den jeg
siden, da det skjønne Skib var forsvundet, ikke lod tage
af, men beholdt som et historisk Minde. Osvald Marstrand
var tredie Officier i Skibet, commanderede underste Batteri
og forestod de nautiske Instrumenter. Han havde paa
Dækket faaet opsat en ny Construction af et Compas;
hvori Nyheden bestod, veed jeg ikke, men den maa ikke
have været efter den gode gamle Marines Hoved, for
medens Osvald viste os den, gik Næstcommanderende,
Capitain Krieger forbi, trak spottende paa Skuldren og
sagde: Naa, det skal vel stort hjælpe!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free