Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
anliggender. I et Brev, fra Juli 1849, fortæller jeg Amalie,
som var paa Broksø, derom: »Vilhelm M. havde lovet at
komme og følge mig udaf Porten, men han udeblev da,
som jeg nok havde ventet, saasom han er utilregnelig paa
Grund af visse Sorger. Jeg har siddet længe hos ham i
Formiddag, og vi fik som sædvanligt mangfoldige Materier
afhandlede. Men alle slap de ud til, at Skjebnen har
ud-seet sig ham til det Offer, hvori den vil fremstille det
sørgelige Ideal for alle Pebersvende. Tragedien synes
virkelig at nærme sig sit Høidepunkt. Han kan ikke
male, han gider ikke at reise, han driver fortvivlet om
som en Fugl uden Mage. Først troede jeg, det var den
almindelige Sommerkjedsommelighed i Byen, og foreslog
ham, at reise over til Armeen, hvor der upaatvivlelig for
Tiden maa være godt Selskab for Malerøine. Men da han
ved Ordet Armeen slængte Cigaren, og begyndte at lade
sit Lune gaae ud over Selskab af lutter Mandfolk, blev
jeg virkelig ængstelig for Tilfældet, og forsøgte at studere
Patientens Tilstand ved at fremføre for hans Blikke nogle
af de mange kvindelige Modeller, jeg har Hovedet fuldt
af, idet jeg dog viselig gik udenom Dronningen for dem
alle, at han ikke skulde blive mig farligere, end han
allerede er. Men ak, jeg fandt, at Sygen er værre end jeg
havde troet, den er allerede reflecteret. Han begyndte at
filosofere og han inddelte: »See, af dem, der er i en
Alder, som passer sig for mig, er de ypperste naturligvis
allerede tagne« — jo, min er det, det kan du lide paa,
tænkte jeg — »og de, der er tilbage, har let Hensigter«
— jeg frydede mig i Stilhed over dem, jeg veed, ingen
Hensigter har — »Saa de ganske unge, saadan paa en
17 —18 Aar, en af dem kunde man dog ikke forsvare at
tage, om man ogsaa kunde faae hende. En Pige maa dog
have Tid til at nyde sin Ungdom, og skal ikke
lænkebindes til en gammel Mand. Synes du vel?« — Nei, det
syntes jeg ikke, og tænkte paa vor sode Frede, mens jeg
holdt en kraftig Tale om, at Lykken i det Kapitel er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
