Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
læser Provsten Tertullian, følte vi det som noget
overordentligt. At det gik ligedan med hans Forretninger, blev
et Kors for mig. En Prædiken som hans kunde ikke
holdes hver Søndag, og alle de Begravelser kunde han
ikke finde sig i. Han forlangte derfor ofte min Hjælp, og
jeg følte mig æret ved at blive benyttet som Capellan.
Men meget besværligt blev det mig dog, medens han det
omtalte Halvaar forsvandt i Ørken, det vil sige en
sjællandsk Herregaard, og jeg maatte hjemme besørge al hans
Præstegjerning. Hans Sjælesorg maatte jeg nu altid
paatage mig i hans Sogn, Gammel Haderslev, hvor jeg blev
Smaafolks Husven. Endelig ogsaa i det Aar, Søren
Kierke-gaard førte sit afgjørende Stormløb mod Kirken, optage
den Kamp, der egentlig tilkom ham. Hvorledes jeg med
megen Anstrengelse udførte det, kommer jeg siden til.
Han gjorde i Grunden en Del af mig, men egentlig
Tak fik jeg ikke, da han ikke lod det komme til Orde.
Min Hustru var fornærmet paa mine Vegne. En Gang
kom jeg endog galt fra det. Da jeg vilde gjøre en
Ferie-reise, bad jeg ham en Gang at prædike for mig, da jeg
saa mange Gange havde gjort det for ham. Men han
svarede temmelig vrantent, at hans Prædiken passede
ikke for min Kreds, Almueskredsen. Da følte jeg mig
meget lille.
Jeg vilde gjerne have støttet mig til ham, da mit Sind
ogsaa gik i Kierkegaards Retning, men det lod sig ikke
gjøre. Han vilde være ene paa sin aandelige Høide, og
han blev alene, der var ingen der vidste, hvad han vilde.
Han havde ogsaa i en sørgelig Grad ondt ved at komme
igjennem. Han var luxuriøs i sin Levevis og yndede at
give sin Præstegaard noget af Herregaardens Giands.
Derved kom han ikke blot til at leve over Evne og blev
for-gjældet, men maatte ogsaa lide af Samvittighedspine, fordi
hans Christenpligt paabød ham Askesen. Naturen elskede
han og tilbragte megen Tid i den, især med
Planteverdenen, som han særlig studerede. Jeg flakkede meget om
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
