- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
258

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

med ham i den smukke Baad, han holdt paa Søen, og
der blev talt om, at Naturen oplod Mysterier for ham,
som ingen kunde fatte, hvori han kunde have Ret, da
Naturens Aand er det ufatteligste af alt. Det var altid
kun faa Ord, man fik at høre af ham, men jeg satte
sammen og gjemte derpaa, havde ogsaa, naar han ikke
talte, mine Mærker paa hans Væsen. Jeg var i alle
Maader som den mystiske Doctors Famulus.

Med mine øvrige geistlige Brødre stod jeg mig
lige-saagodt som med denne min Foresatte. Jeg kom meget
ud paa Landet og havde Fornemmelsen af, at hvor jeg
kom, var det hos gode Venner. Ogsaa i Byen havde vi
fortræffelig Omgang. Vi indrettede os ugentlige
Sammenkomster, vexelvis hos Thriges, hos Lembckes, hos Kofoed
Hansen hos Helwegs og hos Apothekeren Aggersborgs,
hvor der var et fint Hus, overdaadig Beværtning, og høist
hjærtelige Mennesker. Fru Pauline Aggersborg, var og er
en mærkelig Dame, skjøn, aandrig og sværmerisk, høit
patriotisk, var hun af de ægteste »slesvigske Piger«, som
hun ogsaa var opdragen paa en Gaard der i Egnen og
havde, længe før hun blev gift med sin kjøbenhavnske
Mand, spillet en fremragende Rolle ved Skamlingsbankens
Fester. Hun var ogsaa betydelig nok til at have sin bedste
Glæde af at samle det lærde Selskab i sit Hus. Ogsaa
hendes gode redelige og meget dannede Mand sluttede sig
nær til os, saameget mere som han var en Fætter til
Maleren Skovgaard og var kjendt med vor kjøbenhavnske
Kreds. Endelig søgte ogsaa ugifte Adjuncter og andre
Løsgjængere til, og Præster kom ind fra Landet, især
min kjære Ven, C. D. Møller i Vonsbæk.

Det var et høist tiltalende Selskab, vore Hustruer var
udmærkede Husmodre, saa vi levede godt i det Kjødelige,
og det Aandelige bragte vi selv med baade ved Vinterens
Lampeskin og Sommerens Solskin, i de skjønne Haver,
paa Baadene i Søen og paa de skovklædte Bredder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free