- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
266

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Retfærdiggjørelse. Hvad jeg er eller ikke er, jeg har ikke
selv valgt. Jeg føler mig ikke beskæmmet, ligesaa lidt
som jeg føler mig stolt, thi jeg troer kun at have gjort,
hvad der blev mig budet. Hvorledes jeg har gjort det, er
min Sag. Hvad det er værdt, hvad Plads der anvises det
i Verden, angaaer ikke mig. I verdslig Henseende veed
jeg kun, at jeg er ganske retsløs. Det har jeg lært, det
har jeg følt, og jeg nøies villig dermed. Thi megen Løn
har jeg faaet forud. Arbeidet selv er Løn, og den Fred
og den Klarhed, der følger med slig stille Beskjæftigelse.
Noget Maal har det aldrig været mig; det vigtigste i Verden
har det aldrig været mig, thi under Arbeidet var alt andet
glemt, og altsaa al Sammenligning borte; efter Arbeidet
var der altid noget, som laa mig nærmere paa Hjærtet.«

Visselig en skjøn Bekjendelse, og sand for en saadan
Charakter. Ogsaa for mig er den som talt ud af mit
Hjærte. Men tilbage er der dog den Hovedsag: »Om

den, der drømte saaledes, var født til Digter.« Derom
siger hun videre:

»Det eneste, der ikke foruroliger mig, er Tvivl om
Arbeidets Værd. Jeg har følt dem — dog tænkte jeg

selv dengang ikke videre end: naa ja, Herregud! Skjønt
det vistnok var gaaet mig til Hjærte, om jeg havde faaet
dem bekræftede, og saa^ havde kunnet modtage
Bekræftelsen. Men nu er jeg rolig. Jeg veed vel, der er Feil og
meget betydelige Mangler, men jeg veed ogsaa, at der
ikke med et eneste falsk Ord, en eneste forloren
Tale-maade er bødet paa Manglerne. Jeg har gjort, hvad jeg
kunde og ikke forlangt at gjøre mere. Det gjælder kun
om jeg overhovedet har havt Ret til at skrive eller ikke,
men i den Henseende føler jeg mig sikker i mig selv.
Det er en Sag mellem mig og en høiere Magt, ikke mellem
mig og de Læsere, som aldrig er komne i mine Tanker,
før Alt var færdigt, og knap da. Seer du, derfor spørger
jeg ikke om nogen Dom, thi det er jo ikke mig der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free