- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
267

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dømmes. Man kunde ligesaa godt skjænde paa Postbudet,
naar man fik onde Breve.«

Alt sammen smukt og godt, naar man er født til
Digter. Men om de Feil og Mangler, som hun siger, hun
veed der er, og som der ikke maa bødes paa med
forlorne Talemaader, har jeg mine Tvivl. Den Selverkjendelse
naaede ikke længer end til at en Synder som jeg vovede
at sætte Fingren paa dem.

Jeg maa have talt noget om, at det ikke er ganske
nok selv at have følt det; Poesi er en Kunst, og Kunst
er den Ting at give egne Følelser det Udtryk, at de kan
staae som et Værk for sig. Hvorved jeg formodentlig har
henvist til en Udtalelse af Poul Møller om objectiv Poesi.
Derpaa svarer hun, og det er endog efter den svære Krise
paa Cholerahospitalet, da jeg endelig havde maattet melde
hende, at jeg ikke havde kunnet finde nogen Forlægger til
hendes Arbeider:

»Gud velsigne Poul Møller, den ærlige Mand, som
selv siger, at han ikke veed nogen Besked. Han veed
det virkelig ikke heller, naar han bliver staaende ved den
almindelige Benævnelse at kalde Dramaet den objective
Poesi. Subjectivitetens voldsomme Overstrømmen, der
gestalter sig som objectiv Poesi i den opløste og dog som
Stykkets almindelige Sjæl samlede Digter, voxer frem i
nye Subjectiviteter. Denne Gjensidighed, denne paa
een-gang til det yderste drevne Væren og Ikkeværen, det er
Sagen. Den objective Poesi fordrer den subjectiveste
Digter. O Øhlenschlæger! O du herlige Unschuld! Men
hans Geni var overordentligt, det beviser det bedst i sin
Forvildelse.

»Men det var ved min Tro, jeg slap. Jeg troer, at
det jeg har skrevet, har Værdi, at det har det Fortrin, at
have saa at sige suget det dramatisk Væsentlige ud og
fremstillet det paa det mindre Væsentliges Bekostning. Og
navnlig i den dramatiske Poesi er i en vidunderlig Grad
det mindre Væsentlige groet frem i en Yppighed, saa det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0281.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free