Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for almindelige Øine ganske dækker det Væsentlige —
nei, det Væsentliges Savn. — Altsaa, jeg troer det, jeg
troer, om Stykkerne selv, og jeg troer, at de engang vil
komme ud, naar Tiden kommer. Jeg troer, at de baade
have Betydning og ville indtage deres Plads, troer, at det
vil gaae mig her som allevegne, at jeg vil faae langt
mere Ære end mig tilkommer.«
Saadanne Udtalelser — og de komme bestandig igjen
vendte paa mange Maader — røre mig nu mere end de,
saavidt jeg mindes, gjorde dengang. Jeg føler mig
beslægtet med hendes Sind, og har havt Leilighed nok til at
øve mig i de samme Betragtninger. Jeg har jo ogsaa
hele Hyller fulde af Skrifter, hvis Tid til at see Lyset
aldrig kommer, og som jeg maa sige om, at jeg er
taknemlig nok blot for den Glæde, jeg har havt af Arbeidet,
og dog kan tænke med Sorg paa, at de skal tilintetgjøres,
thi de har min Kjærlighed.
Om hendes Poesis Værd vil jeg nødig tale. Dengang
syntes jeg meget lidt om den, men det er muligt, at jeg
var for optaget af mit eget til at kunne vurdere andres,
og nu staaer det kun dunkelt for mig. Det er ikke hendes
Poesi, det er hendes Charakter, der har været tiltrækkende
for mig, skjønt den Egenhed, at hun altid paa det fineste
selv undersøgte den, var mig vanskelig at finde mig i.
»Om mig selv vilde jeg tale, om mig selv, som
langtfra at kunne stille Fordringer, bestandig, naar jeg tænker
paa det, hvori jeg er forskjellig fra andre, er tilmode, som
om jeg ikke noksom kunde undskylde mig, og
undskyldende forklare, hvordan det dog gik til, at jeg blev en
saadan. Dog mere og mere fatter jeg det Urigtige deri.
See, jeg veed det, at jeg har ingen Ret i Verden, men
netop derved taber Verden sin Ret overfor mig. For den
der kunde forstaae mig, vilde jeg have som en Slags Ret.
Men den, der ikke kan forstaae mig som jeg er, hvorfor
undskylde og forklare sig for dem? Dog har jeg gjort
det. Jo mere jeg selv følte det forunderlige i mit Stand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
