Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fengers! vendte Øinene mod Himlen. Hun havde allerede
nu en gammel Jomfrus Manerer.
Samtidig med hendes Sygdom laa ogsaa Amalie
dods-syg til ud paa Vinteren. Hun kjendte endnu ikke Mathilde
personlig, men i sin lidende Tilstand tænkte hun meget
paa, hvor hjemløs hun var, havde endog en drømmeagtig
Indskydelse om, at hun skulde gjøre noget for hende.
Hun bad hende derfor om, at komme over til os. Saa
tilbragte hun Sommeren (1858) i Haderslev, kom sig godt,
og syntes at befinde sig vel hos os, men forlod os dog i
Efteraaret, nedsatte sig igjen i Kjøbenhavn og nærede sig
meget smaat af noget Oversætterarbeide. Saa blev hun
efter Fengers Raad og ved hans Hjælp Telegrafist, og var
den første Kvinde, der fik en saadan Embedsstilling (1863).
Hun var ansat ved flere Stationer, Haderslev, Nysted,
Helsingør og tilsidst Aarhus, hvor hun i Juni 1872 døde
af en Brystbetændelse, 42 Aar gammel. Heller ikke der
havde hun dog kunnet undgaa at komme i sværmerisk
Forhold til en Telegrafist af Amalies Fætterskab, vistnok
et ganske uskyldigt Forhold, men hun var nu eengang af
romantisk Tilbøielighed, og Jakob Stenstrups Hjærte var
som hans Søskenes af noget vulkansk Natur. Han døde
og hun lod sig lukke ind i Gravkapellet, hvor man fandt
hende knælende ved hans Kiste. Jeg har derom to meget
lidenskabelige Breve fra hende. Men naar hun udbryder:
»Jeg kan ikke udholde det længere, naar min Vei skal
gaae over Lig!« bliver man dog ikke klogere paa
Forholdet mellem dem. Aaret efter fulgte hun ham i Døden.
Ualmindelig var hun som hele Slægten, og blev en
Stridens Gjenstand, men der var ikke Ondt i hende, meget
mere baade alvorlig Sandhed og dybt Hjærtelag. Af sin
inderste Sjæl stræbte hun altid mod Ideen, som hun
kaldte det, hvorved hun vel nærmest forstod et
betydningsfuldt Liv, ophøiede Tanker og sværmeriske Følelser, men
tog dog ogsaa Alvor og Redelighed i ethvert Forhold
med. Derfor var hun ogsaa meget samvittighedsfuld i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
