Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sin tarvelige praktiske Syssel, og tjente agtværdig sit Brød,
da hun ikke længer kunde straale som Geni. Mig og min
Hustru var hun en trofast Veninde, og tog meget smukt
og selvfornegtende imod det, naar Amalie gav hende en
Mindelse om ikke at lade sine smaa erotiske Anliggender
gaae for vidt.
FEMTE KAPITEL.
KIRKELIGT.
Paa et Præstemøde i Aabenraa, St. Hansdag. 1855,
hvor vor Psalmebog med al ønskelig Nidkjærhed blev
forhandlet*), havde Leth anmodet mig om at prædike ved
Gudstjenesten. Da jeg den Tid ikke godt kunde gjøre
noget uden at strække mig adskilligt videre, end der
behøvedes, skrev jeg tillige en Psalme, som jeg lod omdele
i Kirken, for at hædre Festens Herre.
Saa prædikede jeg om Døberen. Dog ikke om Daaben
som Indgangen til Guds Rige, men om Forsagelsen som
Betingelsen for at være derinde, som den omtalte Psalme
sluttede:
Nei, ned i Tvætningsvandet,
der Satans Væsen døer,
Forsagelse, ei Andet,
er Rigets snevre Dør.
Jeg fremstillede Profeten som det levende Billede af
denne tunge Betingelse, som den der vel er mindre end
*) I den udeladte Begyndelse af dette Kapitel, fortaltes om de
nordslesvigske Præsters forgjæves Forsøg paa at faa et Tillæg
til Psalmebogen indført.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
