Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg kunde see paa ham, at det gik ham nær, og gik
derfor til ham om Eftermiddagen, og fandt ham ganske
rigtig yderst opbragt. Bleg af Harme foer han op og ned
ad Gulvet og raabte paa det uforsvarlige i at byde ham
Sligt paa et Sted, hvor han ikke kunde svare. Jeg
forklarede ham ret sagtmodig, at i den Henseende var han
dog ikke forfordelt, at han i sit Blad havde et langt
kraftigere Vaaben end jeg i min Prædikestol. Men
forøvrigt var jeg kommen for i al Venlighed at bede ham
ikke at gjøre det. Det gjorde mig inderlig Ondt, at han
var vred paa mig, hans Fjende vilde jeg for ingen Pris
være.
Han var imidlertid ikke let at stille tilfreds, en hidsig
og stolt Mand, som han var. Han blev ved sit, at det
var skammeligt at angribe ham paå et Sted, hvor han ikke
kunde svare. »Nu, saa kan De jo lade mig sige min
Mening i Bladet,« sagde jeg, »der har De god Leilighed
til at svare.« Da han havde sundet sig noget derpaa,
klarede det op for ham. Det var ikke blot det bekvemmeste,
men det var ham altid det vigtigste at gjøre sit Blad saa
betydningsfuldt som muligt. At faae et saadant Ordskifte
ind i det, var altid noget, han havde ogsaa allerede
aabnet sine Spalter for Indsigelser fra Grundtvigiansk Side.
Boisen og Hagen havde ført deres Sag i hans Blad, og
flere den Kierkegaardske.
At føre en Strid med ham, som der intet var kommet
ud af, var derimod ikke min Mening. Da fik jeg en
Tanke, som jeg har været taknemlig for som en Aandens
Indskydelse, Gud gav mig. »Vi er mere enige, end De
troer! sagde jeg, »De seer i mig en af de Præster, der
skal føle Svøben, ganske vist kan jeg ogsaa godt behøve
den. Men forresten har jeg altid været af dem, der med
Bæven sidde ved Kierkegaards Fod.« — Han begyndte at
ville omfavne mig. — »Lad mig nu faae Lov til at lægge
Folket denne vældige Kjæmpes Sag paa Hjærtet, saaledes
som jeg forstaaer den, uden at De slaaer mig ned eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
