Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stopper Munden paa mig. Jeg kan jo fra Tid til anden
skrive et Stykke og soge at lægge disse svære Dommedags
Slag tilrette, saaledes at christne Mennesker kunne faae
besindige Tanker om hvad det er, der skeer med os, at
det dog ikke skal forstyrre dem saaledes, at de faae
fortvivlede Tanker om sig selv og onde om deres
Medmennesker.« Nu omfavnede han mig virkelig, og paa
denne Grundvold enedes vi strax i denne Samtale om, at
jeg, saavidt muligt skulde hver Uge sende ham et Stykke,
der kunde læses som Indgang til Helligdagen.
Imidlertid var det heller ikke min Hensigt at indlade
mig paa en saa mislig og af selve den vrede Profet saa
forbudt Sag som at være hans Vaabendrager og Udlægger.
Jeg har aldrig hverken havt Lyst til eller gjort mig
Uleilighed for at efterspore hans mange
hemmelighedsfulde Veie og kløgtig anlagte Løbegrave; dette hans Væsen
ansaae jeg for at høre til hans verdslige, ikke til hans
hellige Menneske. Heller ikke lagde jeg Vægt paa hans
Trang til i Stormløb at omstyrte Kirken, og at tage enhver
stakkels Sjæl ind i det Kammer, hvor Døren skulde holdes
saa vel lukt, at ingen skulde kunne opdage, hvad man der
har for med sin Gud. De Ting havde jeg saa tidt
ud-fegtet med Ilia, at jeg vidste, man ingen Vei kommer
med denne Slags Finheder. Hvad jeg vilde, var intet
andet, end nu, da Sjælene var i Angst, med fornyet
Alvor, men ganske ligefrem at fremlægge den gamle Sag,
hvad der hører og hvad der ikke hører til et Menneskes
Frelse. Om Kirken skulde staa eller falde, indlod jeg mig
ikke paa, bestandig forvisset om, at den kan bygges paa
mange Maader, men bliver dog ligefuldt aldrig andet end
den, der nok staaer, om end Taarnene falde.
Jeg gik derfor udenom de forskjellige Partiers
Sikkerhedsbreve paa deres Salighed, og fastholdt i Lighed med
Kierkegaard, at der ingen Sikkerhed gives uden den
inderste Menings Alvor med at gaae indad den Port, der
er snever for Kjød og Blod, men aaben og let for den,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
