Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
egne men mest indførte Varer, og at Middelalderen er det
den er, hvad saa end disse Viser sige, vilde man ikke
høre, og havde dengang endnu temmelig lidt hørt.
Ussing talte i en anden Tone: »Din Kors og
Kjærlig-hed« har glædet mig overordentlig, ikke blot ved den
deilige Udmaling især af de kristelige Personer, men ogsaa
ved det rige Billede, den giver af hele Tiden og dens
Aand. For mig er den en Berigelse, en Opfattelse af det
skjulte, jeg kan ikke see, at der er kommet det mindste
Fremmede ind i din Behandling. Fra den historiske Side
forekommer den mig mesterlig. Men — gid alle dog
vilde være saa ærlige som Fog, og sige, det er din Form,
der piner dem. De ville ikke have Besvær med at læse
et Digterværk, de ville ikke knække Skallen paa Nødden,
derfor faae de ikke Kjærnen at smage. Du veed, at jeg
ogsaa selv har lidt af den Mening, og jeg vilde give
meget til, at din Form ikke var saa haard, for at alle
kunde føle den Fylde af Poesi og see de rige Billeder af
Fortidens Historie, dine Digte gjemme.« — Dette er nu
den Charakter, jeg har maattet beholde.
Jeg havde tilegnet Høyen Bogen, og deri tog jeg ikke
feil. Foruden Lembcke, der til min Overraskelse virkelig
denne Gang var helt tilfreds med mig, og min tro Ven
Vilh. Marstrand, var Hoyen den eneste, der ordentlig gik
ind paa Sagen. Han takkede mig med de to smukke
Breve, som er trykte i Ussings Bog om hans Levned.
Hvad jeg dengang svarede ham, veed jeg ikke, men hvad
jeg nu vilde svare, er dette: Naar han siger: »Den for-
færdelige Kamp mellem det Kirkelige og Verdslige, den
urolige Gjæring i Aanden og i Kjødet, dette Naboskab
mellem Himmel og Helvede, dette Liv som en Drøm,
hvori de besynderligste Syner aabenbare sig, vexle og
smelte over i hinanden, alt dette var for mig nyt, endnu
har ingen af vore Digtere følt saaledes, anet saaledes« —
saa var det netop dette, jeg havde haabet at frembringe.
Men naar han tilføier: »Den usædvanlige Rigdom af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>