Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lyrik, der vælder ud af Deres Pen som en krystalklar
Kilde gjennemsigtig, ren kvægende, ja undertiden næsten
berusende, skulde den ikke af og til ligesom overvælde og
rive Skikkelserne med sig, der dog skulde vandre sikkert
langs dens skjønne Bredder.« — Forunderligt, lige det
modsatte af de andres Tale om min strenge Form og
haarde Vers og han oplyser dette ved at Hovedfiguren,
Skjalm, som har et aabent Øie for al Usandheden i Kirkens
saavel som i Kongens Færd, er bleven mere blød og
drømmende end man maatte vente, at man føler formeget,
at »Gammen har udhugget hans høire Øie, og drukket
Hælvten af hans Hjærteblod« — saa vilde jeg for det
første sige, at det netop er dette, man ogsaa i ham, den
ypperste, skulde føle. Men dernæst vilde jeg til min
Undskyldning bemærke, at ogsaa de store Digtere, som er
vore Forbilleder, have havt en Tilbøielighed til at forme
deres Hovedfigur, den, hvori de mest selv taler, af et
blødere Stof.
Nu, de Store tilgiver man alt, men en Smaamand
som jeg kunde ikke faae Lyd. Nei, jeg kunde ikke faae
Lyd. En og anden havde sagt mig noget godt i Stilhed,
men ingen vilde sige det offentlig, og naar jeg opgjorde
alle Papirerne, blev dog Udfaldet, at jeg var sat udenfor.
Jeg blev, som det kaldes/tiet ihjel.
Da jeg havde sundet mig noget paa dette, fandt jeg,
at jeg ogsaa helst burde blive udenfor, idetmindste for det
første: Jeg holdt derfor Møde med min Muse for at
takke hende for hendes hidtige Omfavnelser, men at
frabede mig videre Besøg af hende. Hvorledes hun saa
igjen fik fat i mig, hører til næste Periode af mit Liv.
Ogsaa var baade min Forlægger kjed af mig, og jeg
havde i andre Retninger rigeligt nok at tage Vare paa,
kun altfor meget. Jeg havde da endelig ogsaa nu skrevet
■ fire Bøger, alle meget indholdsrige, og i hver af dem
udtømmende nok, synes mig, behandlet en høist
betydningsfuld Vending af Menneskelivet; og til at brede mig mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>