Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
prædikede og fortolkede, sloges ned, men sloges dog
endnu mere om Magten, men intet virkeligt Fremskridt
kunde mere gjøres; Aandens herlige Kræfter gik hurtigere
tilbage, end Samtidens Tanker selv var istand til at fatte.
Verdensaanden har kun det Indhold den har. Naar det
er forbrugt, kan Livstræet ikke brede sig videre og ikke
bære bedre Frugt. Det kan lægge sin Sæd for kommende
Slægter, men det tager de tusinde Aar, inden de kunne
begynde at hæve den, og atter tusinde Aar, inden de
for-staae, at de ikke er komne videre end det de forefandt.
Paa en Maade ligner Slægten det enkelte Menneske,
men det er kun tilsyneladende. Slægten er et Naturvæsen
med denne Verdens Kaar, og det er rigtigt at kalde den
et Træ, forsaavidt dette staaer sin Tid, saa ældes det og
giver Plads for andre Træer, der igjen ikke komme videre.
Men det enkelte Menneske har i sit Indre en anden
Verden. Hvad vi have af Slægten, udfolde vi i vor
jordiske Levetid og naae vort Hoidepunkt i godt eller
ondt, men da indtræder Forskjellen. Forsaavidt vi er
aandelige Mennesker, gaae vi ikke tilbage, tvertimod hvad
vi have vundet, bliver altid klarere, stærkere og mere
livsfriskt. Vi lægge ikke blot Sæden for andre, for selv
at døe, men vi staae, naar det udvortes Menneske gaaer
til Grunde, i det indvortes som endnu unge, og yngre end
nogensinde, beredte til selv at være det nye Liv — ogsaa
i det Onde.
Og medens jeg er ifærd med at see mit jordiske Liv
til Ende, skulde jeg endnu overtænke, hvad jeg har faaet
ud af dette, og hvad jeg har af Indhold til at gaae et
nyt Liv imøde. Saa er dette da det Udbytte, jeg har af
mit Liv, at det er blevet mig forundt at elske, elske alt
det Gud elsker, alt det, som han i sin første Velsignelse
har givet Mennesket at herske over, og i sin anden at
beherske med Kjærlighed — Fisken i Havet, Fuglen under
Himlen og Kvæget og al Jorden og alt det Kryb, der
kryber paa Jorden, endelig ogsaa det der groer op af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
