Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
sad, indsaa jeg, at Kyllingerne — erfarne som de vare paa Stedet
— havde handlet klogt, rejste mig og gik bagefter, fulgt af en
grim, næsten med Grævlingeben forsynet Hønsehund, der i Forvent-
ning om en Bid stadig holdt Øje med mig. Vort Komme i Lyst-
huset bragte stor Forstyrrelse, idet samtlige Kyllinger troede det
nødvendigt at forlade Huset, hvad der, da der kun var een Indgang,
maatte ske umiddelbart forbi de indtrædende. Det er altid fore-
kommet mig, at der er noget ved halvvoksne Kyllinger, der minder
om unge Piger. Hvilken Spektakkel de kunne gøre! Da Lejligheden
var ryddet, satte Hunden og jeg os ned og spiste Frokost. Der var
ikke meget at dele, og da Hunden tilsidst mdsaa dette, lagde han,
formentlig især i Misfornøjelse over at være bleven budt et Silde-
skind, sukkende Hovedet lige ned i Gruset imellem Poterne. Stundom
saa han ganske idiotisk ud af Øjnene, stundom løftede han, naar en
eller anden Lyd hørtes, kløgtigt paa Ørene. I saadanne kloge Øje-
blikke forekom han mig at være ringest, saa knyttede hans Interesse
sig til en eller anden Gaardskarl, en Hest el. 1. Naar han derimod
saa rigtig idiotisk ud, var der noget i hans Blik, der udsagde, at
han havde hele Universets uendelige Dybde for sig, som han ikke
forstod det mindste af; det kunde vi snart blive enige om; thi det
gjorde jeg heller ikke. Naar han saa saadan ud, kunde jeg ikke
lade være at give ham en Bid; thi jeg følte, at vi vare Kammerater
i samme Situation og i Grunden vist ikke saa forskellige, som man
tror og siger, Over for hans Klogskab følte jeg kun Ringeagt:
Hundeklogskab, Hundeoverlegenhed! Den lignede ganske Menne-
skenes. I denne Naturomgivelse — under denne store, hvælvede
Himmel — syntes intet mig såa modbydeligt som Klogskab.
Klogskab bygger paa Lukkethed og Tilbagevending; men hvor
uskøn er en saadan Tilbagevending til sig selv ikke over for den saa
at sige uendelig aabne Natur! Se Solstraalerne, hvor de spille og
glimre i det vaade Græs og paa Blade! Man føler Milene ud til alle
Sider, Og fra denne Uendelighed tør saadanne Skabninger et eneste
Øjeblik afgrænse sig og tro, at de indenfor deres egne Dimensioner
kunne rumme noget. En Skabning er en Afgrænsning af Naturen;
men deri ligger just dens Svaghed, dermed bliver den billedlig talt
med det samme stødt ud af Paradiset, Kun ved en fuldstændig
Aabenstaaen til alle Sider kunne vi komme tilbage til Naturen igen,
faa Del i dens store Dimensioner og store Liv. Nu er det Tør-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
