Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hi: 64
vejr igen; Hanekyllingerne staa og gale ude i den vaade, solbeskin-
nede Havegang. Nu maa vi ud og bruge Tiden til at aabne os for
Naturen,
Det Blik, som Hunden i Søborg satte op, ser man ikke hyppig
hos Mennesker; dertil staa de Naturen for fjernt. Kan være, at en
og anden i ensomme Timer i sit Hjem sidder og ser saaledes hen
for sig; men træder nogen ind ad Døren, retter han sig hurtig, og
ingen faar det at se. Dog kan man træffe det ude paa Landet blandt
Naturbørn; det har altid virket paa mig med en ejendommelig
) Magt. Jeg husker engang, jeg sad og hørte paa et Foredrag.
k Taleren stod midt i en levende Udvikling, han var kommen ind paa
ved Omtalen af en By i Spanien. Lige overfor sad en af Livslyst
i struttende ung Knøs med sin gamle Fader, der just den Dag var
kommen hen for at se til ham. Der var en mærkelig Modsætning
imellem de to. Mens Sønnens hele Blik og Holdning lige indtil
H Maaden, hvorpaa han spærrede sine Ben ud i en stærk Stilling, ud-
trykte noget af dette at ville gaa paa egen Haand, der altid stemmer
til Modvillie, fordi man føler, hvor ynkværdig menneskelig Selvstæn-
dighed er, saa hvilede Blikket med Fred ved den gamle. Det var
en mager lille Bondemand, paa hvis Pande, der ligesom af Vane
MH perlede af Sved, selv naar han sad ganske stille, Slid og Slæb havde
f sat dybe Furer. Engang imellem aftørrede han den med sit røde
Lommetørklæde. I den duvede Stilling, hvori han sad, saa han ud,
som om han aldrig kunde tænke paa at ville være noget selv, som
om Livets Alvor havde lært ham, at der var dybere Ting at tænke
paa end sig selv. Dette her opfattede han øjensynligt som en Art
aandelig Leg; men maar han ligesom langt nede fra saa op imod
Taleren, udtrykte hans Blik en ubegrænset Tillid og Forvisning om,
at det sagte jo sikkert var til Ungdommens Bedste. Dette om
Spanien kunde han jo ikke opkaste sig til Dommer om, men at der
hørte stor Dygtighed til at staa der og tale, kunde enhver forstaa. Der
kan i et saadant aabent Blik være noget aldeles betagende. Man
føler, at denne Mand, der ingen Ting er og slet ingen Ting vil være
selv, staar i et langt dybere Forhold til det store Naturliv end alle
disse Kloge omkring ham tilsammen. Man kunde have haft Lyst til
at klappe ham. Et saadant trykbetynget, aabent Blik kan i et eneste
Sekund lære En mere Brodersind og Kærlighed til Næsten end de
længste Prædikener, Det er Naturen, der prædiker sit Evangelium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
