Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at det var et Kulturfænomen. Nu. vi vare komne her, var Indtryk-
ket ikke saa mægtigt, navnlig ikke i Ventesalen. En Petroleums-
lampe kastede et alt andet end stærkt Skær over det kedelige Sta-
tionshohave og over de vaade Spor af Snestøvler paa Gulvet; henne
ved Døren havde der efterhaanden dannet sig en fuldstændig Sø.
Jeg gik i Staa ved Glasdøren ud til Banen. Ivor det var indholds-
løst det hele! Udenfor Stationen var der vistnok til den Side nogen
Mark: men man kunde ikke se det i Mørket. Der var aldeles sort
at se ud. Vinden bar lige paa, og det susede i Dørsprækkerne med
en Lyd. som godt kunde vække Forestillingen om, at man var tilsøs.
Der vilde godt have kunnet være Hav derude, uden at det havde
kunnet ses. Jeg afbrød hurtig denne begyndende Fantasibevægelse:
»Nu skulde jeg vel begynde at tænke mig store, sorte Bolger arbej-
dende derude, og Skibstovværk uhyggeligt tudende i Vinden. Nej,
jeg gør saamænd ikke. Naar jeg ser paa de Døre der, onsker jeg jo
kun at blive fri for dem; men saa bør jeg ogsaa lade Fantasien hvile
og kun betragte dem som Fænomener. Ellers rykker de mig jo straks
paa Livet. Nej, sus kun Storm! Godvillig vil jeg ikke have noget
med det hele at gore." Saa kom jeg til Næstved. Sneen fygede langs
hen ad Perronen. En lille Dreng gik og raabte med noget. der var
dækket af Papir; jeg syntes, det var Synd, at ingen købte af ham
i den Kulde. ,,Hvad har du min Dreng?" spurgte jeg. Han saa gan-
G
ske forhavset paa mig. raabte ,,Frckostkurve" og gik videre, uden
at jeg heller standsede ham: thi det kunde jeg ikke godt købe. Med
en Følelse af Afmægtighed overfor Livets Haardhed og Tryk saa
jeg over imod Stationshygningen, som Toget holdt lidt ud fra. Smaa
Sneskyer svævede som lette Skikkelser forbi Lygter og Hushjørner
og opløste sig. Der var ikke noget at gøre ved det hele. Man kunde
lige saa gerne ganske stille se paa det. Et stærkt Lysskær fra Vin-
duerne faldt ud over Perronen og Banen i Sneen. Det fangede Blik-
ket en lille Smule, holdt Opmærksomheden et Øjeblik tilbage. Folk
larmede og stræbte omkring: det fangede ogsaa. Et Øjeblik syntes
jeg, at Vinden holdt inde, saa at der blev lunt og stille henne ved
Lysene. søm derved mere kom til at beherske Stemningen. Over-
raskende paakom der mig et Glimt af Hyggelighed midt i al denne
øvrige Uhygge. Det var, som om jeg vendte mig om og greb efter
denne Følelse, og nu forekom pludselig det hele mig vidunderlig
skønt. Hvad det var, som var skont, havde jeg ikke Spor af Tanke
om; men der var noget, der kom mig yndigt for. Det var, som jeg
j
18%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
