Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
Alderen mindre og mindre. Se den Aftenlysning der paa Billedet;
med den har man at gore. Det er, som om den gik langt ud over
det nærværende, bort fra Tiden og Øjeblikket, som om den hang
der paa Væggen og levede sit eget Liv uden at bekymre sig om Men-
nesker. Den tykke lille hvide Sky dér — hvor er den nydelig! Ih!
Men det var jo den, jeg før ikke gad se paa. Hvordan kunde det
være? Jeg maa ikke ret have lagt Mærke til den. Og se nu der!
Hvilken sælsom Frihed for Sindet ligger der ikke i de lange fine
Slørskyer ud over det blaa Hav og de gamle Ruiner fra Tider, hvor-
om man vistnok slet ikke gør sig nogen ret Forestilling! Den Kyst
kan jeg godt lide — vistnok fra Capri eller saadan et Sted — blaa
Bjærge i Baggrunden — det er, som om man hørte Bølgerne skylle
imod Land. — En gammel Mutter med sin Kop Kaffe! Nej se,
hvor det Maanelys der spiller koket i Andemaden! Og saa det gamle
Hus fra 1848, hvor de køre i Holstenskvogn. Ak ja! Det var andre
Tider end dem, vi nu har. Men se, se! Det var jo det Billede, der
for lidt siden irriterede mig saa stærkt. Hvordan kunde dog det
være? Man ligesom forbavsedes over at se Tingene fra en ny Side,
mærkede ikke, at den gamle Bevægelse fra Fortiden paany havde
listet sig ind i Sindet, ikke som Opkog af gamle Erindringer, men
som et selvgyldigt Øjebliksliv. Nu gik man aaben imod Tingene,
før mødte man dem lukket. Det giver den Forskel i Verdens
Udseende.
Men da jeg kom ud og gik hjem over Kongens Nytorv, var det
helt mærkeligt, som Træer. Huse og Brolægning saa forandrede ud
— saa lyse, friske og rene i Konturerne! Det forekom mig, at jeg
saa et meget større Stykke af Torvet, end jeg ellers plejede at kunne
rumme i et Synsfeldt; det hele syntes mig mere at ligne et Maleri
end Virkelighed. Det kunde ordentlig vække min Opmærksomhed,
at disse Figurer her rørte sig; det kunde de ikke paa Billederne. -—
Paa Østergade mødte jeg en pæn Mand, hvem det var nødvendigt at
give en tilsvarende Hilsen. Det var modbydeligt. Nu mærkede jeg
først, at jeg var kommen ud i det daglige Liv igen.
57. En mork Vintcraften i Fygevejr gik jeg op og ned ad Gulvet
i Ventesalen paa en iille Landstation imellem Slagelse og Næstved
ventende paa Toget. Dengang vi kom kørende, kunde vi langt ude
fra Vejen se Lyset fra Stationen skinne med imponerende Fylde.
Man forstod straks, at det ikke var Lys fra et Husmandsvindue; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
