- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
277

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(HS
sl
AJ

Grævlingeben forsynet Ilønsehund, der i Føorventning om en Bid
stadig holdt Øje med mig. Vort Komme i Lysthuset bragte stor For-
styrrelse. idet samtlige Kyllinger troede det nødvendigt at forlade
Huset, hvad der, da der kun var cen Indgang, maatte ske umiddel-
bart forbi de indtrædende. Det er altid forekommet mig. at der er
noget ved halvvoksne Kyllinger, der minder om unge Piger. Hvil-
ken Spektakkel de kunne gøre! Da Lejligheden var ryddet. satte
Hunden og jeg os ned og spiste Frokost. Der var ikke meget at dele,
og da Hunden tilsidst indsaa dette. lagde han, formentlig især i Mis-
fornøjelse over at være bleven budt et Sildeskind. sukkende Hovedet
lige ned i Gruset imellem Poterne. Stundom saa han ganske idiotisk
ud af Øjnene. stundom løftede han, naar en eller anden Lyd hortes,
kløgtigt paa Ørene. I saadanne kloge Øjeblikke forekom han mig
at være ringest. saa knyttede hans Interesse sig til en eller anden
Gaardskarl, en Hest el. 1. Naar han derimod saa rigtig idiotisk ud,
var der noget i hans Blik. der udsagde. at han havde hele Univer-
sets uendelige Dybde for sig. som han ikke forstod det mindste af;
det kunde vi snart blive enige om; thi det gjorde jeg heller ikke.
Naar han saa saadan ud. kunde jeg ikke lade være at give ham en
Bid; thi jeg følte. at vi vare Kammerater i samme Situation og i
Grunden vist ikke saa forskellige. som man tror og siger. Over for
hans Klogskab følte jeg kun Ringeagt: Hundeklogskab, Hundeover-
legenhed! Den lignede ganske Menneskenes. I denne Naturomgi-
velse — under denne store, hvælvede Himmel — syntes intet mig
saa modbydeligt som Klogskab.

i Klogskab bygger paa Lukkethed og Tilbagevending; men hvor
uskøn er en saadan Tilbagevending til sig selv ikke over for den saa
at sige uendelig aabne Natur! Se Solstraalerne, hvor de spille og
glimre i det vaade Græs og paa Blade! Man føler Milene ud til alle
Sider, Og fra denne Uendelighed tor saadanne Skabninger et eneste
Øjeblik afgrænse sig og tro. at de indenfor deres egne Dimensioner
kunne rumme noget. En Skabning er en Afgrænsning af Naturen;
men deri ligger just dens Svaghed. dermed bliver den billedlig talt
med det samme stødt ud af Paradiset. Kun ved en fuldstændig
Aabenstaaen til alle Sider kunne vi komme tilbage til Naturen igen,
faa Del i dens store Dimensioner og store Liv. Nu er det Tørvejr
igen; Hanekyllingerne staa og gale ude i den vaade, solbeskinnede
Havegang. Nu maa vi ud og bruge Tiden til at aabne os for Na-
turen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free