Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
Det Blik, som Hunden i Søborg satte op, ser man ikke hyppig
hos Mennesker; dertil staa de Naturen for fjernt. Kan være, at en
og anden i ensomme Timer i sit Hjem sidder og ser saaledes hen
for sig: men træder nogen ind ad Døren, retter han sig hurtig, og
ingen faar det at se. Dog kan inan træffe det ude paa Landet blandt
Naturbørn; det har altid virket paa mig med en ejendommelig Magt.
Jeg husker engang, jeg sad og hørte paa et Foredrag. Taleren stod
midt i en levende Udvikling, han var kommen ind paa ved Omtalen
af en By i Spanien. Lige overfor sad en af Livslyst struttende ung
Knøs med sin gamle Fader, der just den Dag var kommen hen for
at se til ham. Der var en mærkelig Modsætning imellem de to. Mens
Sønnens hele Blik og Holdning lige indtil Maaden hvorpaa han spær-
rede sine Ben ud i en stærk Stilling. udtrykte noget af dette at ville
gaa paa egen Haand, der altid stemmer til Modvillie, fordi man føler,
hvor ynkværdig menneskelig Selvstændighed er, saa hvilede Blikket
med Fred ved den gamle. Det var en mager lille Bondemand, paa
hvis Pande, der ligesom af Vane perlede af Sved, selv naar han sad
ganske stille, Slid og Slæb havde sat dybe Furer. Engang imellem
aftorrede han den med sit røde Lommetørklæde. I den duvede Stil-
ling, hvori han sad, saa han ud, som om han aldrig kunde tænke
paa at ville være noget selv, som om Livets Alvor havde lært ham,
at der var dybere Ting at tænke paa end sig selv. Dette her opfat-
tede han ojensynligt som en Art aandelig Leg; men naar han lige-
som langt nede fra saa op imod Taleren, udtrykte hans Blik en ube-
grænset Tillid og Forvisning om, at det sagte jo sikkert var til Ung-
dommens Bedste. Dette om Spanien kunde han jo ikke opkaste sig
til Dommer om, men at der hørte stor Dygtighed til at staa der og
tale, kunde enhver forstaa. Der kan i et saadant aabent Blik være
noget aldeles betagende. Man føler. at denne Mand, der ingen Ting
er og slet ingen Ting vil være selv, staar i et langt dybere Forhold
til det store Naturliv end alle disse Kloge omkring ham tilsammen.
Man kunde have haft Lyst til at klappe ham. Et saadant trykbetyn-
get aabent Blik kan i et eneste Sekund lære En mere Brodersind
og Kærlighed til Næsten end de længste Prædikener. Det er Natu-
ren, der prædiker sit Evangelium ud derigennem paa uendelig fuld-
kommen Maade. Man forstaar i et Nu, hvorledes vi alle ere Part-
havere i det samme store Arbejde. og hvorledes denne gamle trofast
gor sit meget bedre end vi andre. Der er noget i dette aabne Forhold
til noget større
ligegyldig om vedkommende klarer sig, hvad det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
