Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
et Nik var det meste, der kom fra ham; men hans Tavshed var af
større Betydning for vor aandelige Udvikling end samtlige de Vel-
talenhedsstromme, vi fik andensteds. Der er noget, der ikke kan si-
ges, men maa praktiseres ind i Folk (Mødres Indflydelse paa Børn),
og dette ,,noget” var der i hans Undervisning. Han kunde paa en
ejendommelig Maade gaa den lige Vej og faa andre til at følge efter,
nden at der blev sagt noget derom. En Gang skulde han lære os om
visse Talforhold, der uvilkaarlig tilfredsstille Øjet, naar de ere til
Stede i en Bygning eller lignende. ,.De ved det godt" sagde han om
Arkitekterne; ,,;men de siger det ikke,” og det var, som om han i
Maaden, hvorpaa dette blev sagt, vilde udtrykke en væsentlig Ros.
Jeg har senere tit maattet tænke paa disse kantede Ord. I det, som
man ved, men ikke siger, ligger vort bedste Liv. Naar man har sagt
det, er det ikke langt fra, at man med det samme har ødelagt det.
Naar der ikke er et inderste Liv i et Menneske, som man ikke taler
om, duer han egentlig ikke. Det er det, der skal bære ham, og hvor
underligt det lyder, er det til syvende og sidst det, han virker mest
med; thi det kan ses paa ham: det skinner ud igennem ham, gen-
nem hans Handlinger, hans Blik, hans hele Væsen; ja, har han en
Dag vundet talrige Venner ved et Foredrag, kån det godt være, at
det ikke nær saa meget er ved det, han har sagt, som ved det, han
ikke har sagt. En af vore fineste Tænkere har ytret, at han kunde
have stort Udbytte af at tale med en gammel Husmand. Jeg tænker,
han stod og opdagede noget i den gamle, som denne vidste, men
ikke sagde, en og anden gammel Sandhed, som Menneskeheden er
fodt med, men har glemt, eller maaske har talt saa længe om, til
den er bleven odelagt. For dem, der have en tilstrækkelig fin Op-
fattelse. skal Træer og Stene være de allerfineste Lærere, man kan
udvælge sig:
Vi sprang ned til Fjorden, vi stirrede mod
Den askegraa Bauta, hvor gammel den stod;
Den stod der end ældre, sa’e ingen Ting:
Men stensatte Hauger laa rundt i Ring.
(Bjørnson.)
Stundom, naar man havde været ude om Aftenen og talt ivrig
op med de andre om, Gud ved hvad, kunde Træerne paa Hjemvejen
se ganske stille paa En. De sagde ingenting; men man skammede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
