Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281
sig som en llund. Det var Reproduktionsselvet, der luskede af for
Ligeløbsselvet.
Jeg husker saa klart, da Lovet faldt 1 Fjor. En Frostvejrsnat
tog det sidste, Om Morgenen, vi kom ud, laa det der altsammen.
En vemodig Stemning kommer over En ved at se disse Masser af
grønne Blade ligge, det sidste, det sidste. Hvor ser det dejligt ud,
som det ligger i Overflod paa Jorden. Men nu gaar det fra En. Det
var, som om Begivenhederne kom En for hurtigt, som man endnu
ikke rigtig havde faaet set paa disse Blade i Aar. Man burde have
passet Tiden; nu er det for sent. Nu staa de nogne Grene og rage
op i Luften. En sær Fred er der kommen over dem. Der er intet
mere. Saa længe der var et eneste Blad tilbage i Træet, var der
Uro i Sindet; man lænkte endnu paa Åarstiden, gik og saa efter,
hvad der var tilbage. Nu er der ligesom intet at tænke paa. Naar
Aftenen kom med Lygteskin, kunde der være noget sælsom roligt
ved at gaa og se paa alle disse mørke, nøgne Grene i den endnu
milde Luft. Man kunde gaa og aabne sig for Intetheden i en egen
Hvile. Det var, som om der laa en Slags Rigdom i dette, at der intet
fandtes, som om de tomme Grene lærte En derom. En egen ren
Undervisning, ganske anderledes rig end den, man faar af Menne-
sker. En Mand gik forbi og vendte sig om: ,,Er det ikke D. F.?2"
udbrød han. ,,Kender de mig ikke? Jeg er Hansen, deres gamle
Elev", Vi stode og talte lidt. Jeg fulgte ham op ad Alleen. Han
fortalte, at han havde været sindssyg, siden vi saas sidst. Nu var
han kommen sig igen og havde faaet lidt Arbejde med nogle Blade.
Han haabede nok, han skulde klare sig, naar han blot maatte be-
holde Helbredet. Jeg fulgte ham hen til en Sporvogn i Runddelen;
gik saa tilbage. Hm, ja saa! En stor, klar Stjerne lyste imellem de
nøgne Grene. Mennesker kunde nok yde Bidrag til Undervisning
af ovennævnte Årt; men de gore det finest, naar de tale om eet og
uden at vide det vidne om noget andet, som de ikke sige et Ord om.
60. Mærkelig er den aabnende Indflydelse, det nye har paa
Sindet. Det kan være det tarveligste ny f. Eks. en taabelig Mode
bestaaende i, at man hænger en Tournure paa Bagen, saa gribes
den med Begærlighed, saa længe den er ny, det kan være de skræk-
keligste Lærdomme eller Kunstretninger — blot de ere nye, er der
straks en Mængde med. Denne Sans for det nye maa ingenlunde for-
kastes; den bunder vistnok i hvert Fald i mange Tilfælde i en vis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
