- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
285

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

285

landske, der har stærke Stænk af Reproduktion i sig, eller det var,
at det overhovedet var ubehagelig at læse. Det kom mig for, at
der i al Opfattelse laa en Lukning. Man kan ikke henvende sig paa
en Ting uden ligesom at lukke sig over den. Henvendelsen bestaar
jo netop i, at man kommer tilbage til Tingen igen, altsaa i Anden-
gangssynet. Dertil kommer, at ethvert Arbejde, selv det mindste,
kræver en vis Ånspænding; men al Ånspænding er umulig uden
Tillukning. Man kan ikke samle Spænding i en aaben Beholder.
Under almindelige Forhøld føler man det ikke, fordi man jo altid har
en Del Spænding oppe — nok til at læse paa et Æskelaag; men her
i denne Søovestemning, hvor alle Sluser og Døre stode aabne, var der
saa at sige slet ikke nogen Spænding. Her kunde man ikke engang
læse, uden at man naatie ,,samle sig" først. Jeg formoder, at det

nærmest var det, der var saa ubehageligt.

63. Jeg har hørt Folk sige, at de ved at se paa det Liv, der rørte
sig rundt om i vore Dage, kunde blive grebne af en ejendommelig
Kvalme, at vor Tid var en Periode, i hvilken alle gode Borgere
maatte trække sig tilbage og holde sig hjemme. Hvorledes det end
maatte forholde sig hermed, saa er det sikkert, at der er meget lidt
Ligeløb i Tiden. Naar man har lagt en moderne Forfatter fra sig og
i Tilgift fulgt en eller anden Strid i Avisen, har været paa Kafeen
og hørt, hvorledes unge Levemænd kunne kalde paa en Opvarter,
eller i en Forsamling har haft Lejlighed til at beundre, hvorledes vore
fremragende Mænd paa Aandens Omraade kunne tale formfuldendt
med bred og klangfuld Stemme i Følelsen af deres Intelligens og Be-
tydning, naar man har gaaet en Tur ned ad ,,Stroget", har været til
Protestmode eller til Middag hos Konsulens paa Landstedet, kort
sagt. naar man har faaet et Pust af den Duft, der staar over Sam-
fundet, kan man gribes af en Folelse, som om noget snørede sig
sammen i Mellemgulvet. Dejligt er det. da at staa og se paa en lille
rask Vandstrom ude i Bakkerne, naar den skyller ned ad en stejl
Skraaning. Hvilken Friskhed og Fart! Ålene Lyden er saa fornyende.
Det er, som om Sjælen aabnede sig imod den og løb med. Der er
ikke Plads til Kredsgang over for sligt Ligelob. Hvor ejendommelig
fremmed synes man ikke, vor Tid staar over for Naturen og dens
hele Tankegang! Og såa besynderligt netop paa et Tidspunkt, da
man er utilfreds med dens Modsætning. Hvad Grund have hine gode
Borgere til at trække sig ind i deres Skal og sørge over Tidens aande-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0293.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free