Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
lige Ruin. De kunne jo hare gaa herud. Her er ingen Ruin. Det er,
som man ikke syntes, at her var aandeligt Liv at hente. som om det
var en gammeldags Betragtning. Naturen hører til hint gamle, der
altid bliver nyt (Eks. 60). Det aandelige Liv kan udvikle sig saa
ildelugtende det vil. saa er den lige frisk med den samme rene Luft,
det samme dejlige Lys som altid. Du Misfornøjede. som tror at kunne
vælte Skylden for Din egen Sygelighed over paa Samfundet med den
Paastand. at det ikke er Mennesker, der leve nutildags, betragt det
hele som en ubehagelig Drom og kom herud. saa skal Du se noget,
der endnu lever virkelig. paa gammel Vis. Og det er tilmed det,
hvormed Du alene har at gøre.
Dog er der stor Forskel imellem Landboere og Bymennesker paa
dette Punkt. Landboerne ere kendeligt paavirkede af at være saa
nær ved Naturen. der hver Dag taler til dem om Ligeløb. Og saa
have de Dyrene. Det er sikkert rigtigt. at det i hvert Fald i vore
Dage er sundere at omgaas Dyr end Mennesker. Dyrene lære os
Ligeløb, Mennesker Kredsning. Navnlig vil en stor By altid udvikle
Kredsning. Det Liv, der rører sig der, er rigtig noget, der kan
kredses om. en Hilsen af Vekselmægler T., et Pust af en fin Par-
fume i Forbigaaende, det sidste nye chic etc. etc. — ja egentlig er
det ikke saa meget hver Enkelthed for sig. der optager En, som
Samfundslivet i det hele. Det kan aldeles binde Bymenneskers
Tankegang. Det kan en god Kjøbenhavner holde ud med at kredse
om gennem en hel Levetid i fuldstændig March paa Stedet. — Naar
man staar ovre paa Heden og ser ud over Landet uden anden Under-
holdning end et brægende Faar i Nærheden eller en Brokfugl. saa
er der ikke noget at kredse om. Det viser altsammen udad.
64. Men nu Historie da, der tilsyneladende staar saa langt
fra Naturen. Er den lutter Tilbagevending og Kredsgang? Nej, paa
ingen Maade! Naar Historien udøver den mægtige Indflydelse, som
den har paa vort Sind, naar den mere end mangen anden Viden for-
maar at rive En med sig. saa er det netop. fordi den kan sætte En
i Ligeløb. Alt. hvad der tager det personlige Selv med sig, giver
eo ipso Ligelob (Eks. 16). Vi saa ved Naturen. at fordi en Vej er
gammel og ofte brugt. behøver den ikke at føre i Kredsgang. I Histo-
rien træffe vi atter noget af det gamle. der altid kan blive nyt
(Eks. 60). Det gaar med Historie, som det gaar med at leve i gamle
Minder. Det er man ogsaa straks tilbøjelig til at erklære for Tilbage-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
