- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
297

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

297

Reproduktionen og brede sig i den. — Men lærerigt er det at lægge
Mærke til, hvorledes man i Længden altid bliver vammel ved slig
Støj og lægger den af.

Larm og Brask ere altid sikre Kendetegn paa Reproduktion.
Store Virkninger naas kun ved Gentagelse, Ser man en Mand slaa
ud med Årmene i Henrykkelse over en smuk Udsigt, saa kan man
med temmelig Sikkerhed slutte, at han er en Reproduktor. Ligelø-
bende Førstehaandsvirkninger kunne ikke være saa stærke. Hvis
Manden virkelig havde levet paa forste Haand, vilde Indtrykket
ikke have været stærkere, end at han godt kunde have gaaet forbi
Stedet uden at tænke videre over det. Maaske det vilde have meldt
sig, naar han var kommen et Stykke forbi, ved at han kom til at
tænke: ,,Hvad var det, jeg saa dér? Det var i Grunden kønt". Stær-
kere er Forstehaandsliv ikke. Resten er ,,gjort”, Der er dem, der
kunne blive rasende over en saadan Paastand; men jeg har grundet
Anledning til at tro, at selve deres Raseri er ,, gjort”. Klinker man
med dem og siger ,,Skaal", ere de ikke aldeles utilbøjelige til selv
at smile.

Kender Du det, at der kan være bestemte Steder paa en Vej,
hvor man altid faar Lyst til at tænde en Cigar. Inden Sortedams-
gade blev forlænget forbi St. Hansgade, greb jeg mig stadig i, at
jeg kort efter at være kommen fra den brede Gade ind paa den
smalle, fredelige Dossering halede min Tobak op af Lommen. Det
er Steder, der ere i Besiddelse af aandeligt Indhold, uden at der er
blevet sagt noget derom endnu, og som man af den Grund endnu
kan nyde uden at gaa i Kredsgang. Tit kan det være, at man ude
paa en tarvelig Markvej, der fordringsløst bugter sig forbi en Sten-
bunke, kan befinde sig ejendommlig vel, uden at man ved hvorfor.
Det er, fordi Stedet er i Besiddelse af Evne til at tale til Sindet, uden
at det endnu har faaet borgerligt Prædikat af Skønhed. Man nyder
Paavirkningen i Ligelob. Saa kan det ske, at en Maler finder Vejen
og lærer Folk at se Skønheden, hænger den op for os og sætter
officielt Stempel paa den. Det kan være godt nok; men — der er
alligevel noget, der er forbi. Næste Gang, man kommer der, kredser
man rundt i hans Baner. Han har spist, hvad der var af Umiddel-
barhed, og reproducerer nu for os. Saa kunne vi faa det.

Ren Nydelse gaar ikke længere end til, at man befinder sig vel
uden Ønske om at sige det, hverken til sig selv eller andre. Kultur-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free