- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
298

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

298

livet fører bort derfra. Man er saa gennemsivet med dette, hvad nu
Hr. A. eller Hr. B. vilde sige i et saadant Tilfælde, og hvorledes
man selv skal udbrede sig derover, at man glemmer selve Oplevel-
sen derfor. Alt er Omverdenen og atter Omverdenen. Det er en Sam-
fundssygdom, der især hærger Ungdommen.

Engang var jeg af Skæbnen sat midt ud paa en Landevej i Jyl-
land i 14 Graders Kulde. Sneen sang under Stovlerne for hvert
Skridt. og en stor Pilealle, jeg nærmede mig til. var saa behængt
med Rim, at den lignede en hvid Skov. Solen stod op bag ved den
og skinnede imellem Grenene, saa at de kom til at se ud som for-
gyldte. Jeg befandt mig usigelig vel ved at se det; men til at gaa
ud over dette Velvære følte jeg mig ligesom for træt. ,,Nu skulde
jeg vel begynde at lamentere over dette indvendig og tænke ved
mig selv: Hvor det er dejligt! Hvilken Renhed! Hvilken Skønhed!
Nej. jeg gør ikke. Det maa for mig være. hvad det vil: del er mig
ganske lige meget." Men det er rart at gaa paa den Vej.

Saaledes skal det være, Skønheden skal ikke paavirke os ander-
ledes, end til at man befinder sig vel i den. Resten er Reproduktion,
hvorved man egentlig driver Gæk med sig selv. Man arbejder Ind-
trykket op til tidobbelt Styrke og indbilder sig, at det er saa stærkt
i Virkeligheden. Det er løgnagtigt. Og det værste ved det hele er,
at en umiddelbar Renhed gaar tabt. Der er ligesom nogen Blasfemi
med i Spillet. Dersom Guddommen pludselig kunde lade sig til Syne
i Skyerne, vilde det dog ubetinget være Blasfemi at give sig til at
reflektere over Storheden af saadan et Syn. Men saa er det ogsaa
Blasfemi at møde med Reproduktion over for store Naturindtryk,
over Havets Mægtighed og Tordenens Rullen. Jeg hørte engang en
gammel Bonde blive i høj Grad opirret over en drengeagtig Ytring,
der faldt i Anledning af et Tordenskrald. Man forstaar saa godt
hvorfor. Man stemmes umiddelbart over for et saadant Indtryk; al
Reproduktion er en Unaturlighed paa sligt Sted og dermed en Mod-
bydelighed. Men saa kan man blive saadan ved. Store og smaa Na-
turindtryk; hvor er Grænsen? Hvad der gælder for de store, maa
ogsaa gælde for de smaa. Saa kommer man til, at det overhovedet
er naturforhaanende at møde Naturen med andet end Ligelob, Aaben-
hed og Selvunderkastelse. Det er ejendommeligt at lægge Mærke til,
hvilken medfødt Sans der kan spores hos mange Mennesker i saa
Henseende. Reproduktionens Hjem bliver til alle Tider Stuerne:
kommer man ud under aaben Himmel, stemmer Folk Selvtonen ned.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free