Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
299
68. Underligt, som Folk leve lidt med sig selv! Der gives Men-
nesker, der ikke engang kunne le, uden at de skulle le til nogen.
Latteren har for dem ingen Værd, uden at den drives i Fællesskab.
Det er en okoønomisk Fejl. Man skal kønne smaale ved sig selv
uden at sige det til nogen. I det at se til andre ligger noget tilbage-
vendende, der afbryder Ligeløbet. Egentlig er denne ,,Smaalcen ved
sig selv" slet ikke Latter. Den er som et lille Lyn af Strømmen,
idet denne springer fremad. Lad den blive ved at gaa fremad i Lige-
løb! En Lægprædikant talte engang om, at man skulde give Gud
alting. Det var ikke nok at give ham Æren; han skulde have alting
i den Grad, at han fik os selv med. I det Øjeblik En saa hen til
sig selv. gerne vilde gore sig gældende. frygtede for, at Naboen
skulde løbe ham over Ende som en Ubetydelighed o.s.v., gav han
ikke Gud, hvad Guds er. Det er ejendommeligt at se, hvorledes
denne Grundtanke ikke blot gælder paa det religiose Omraade, men
gaar igennem hele Livsøkonomien. Læren om Udførsel peger afgjort
hen paa, at et Menneske ikke lever for sig selv. Man har sikkerlig
ikke Lov til at beholde den levende Kraft, man finder i Naturen,
til Kredsning øg Selvdannelse efter eget Tykke. Den skal udnyttes,
AÅrbejdsmængden afgives videre i Ligeløb. Faar man en lille Ind-
tægt, skal man ikke se til nogen og le den bort. Naar Synet af Sne-
flokke, der falde skraat ned forbi den morke Skov en Frostdag, fyl-
der Dig med stille Bevægelse, saa maa Du ikke bruge denne Be-
vægelse til at leve selv for. Den skal gaa videre i Ligeløb. Om Dn
vil sige, at den skal lede vor Tanke til noget højere, eller at den
skal gaa til Storarmeen, eller hvad Udtryk Du vil bruge, er mig
ganske ligegyldigt; den vil nok finde den Vej, den skal. Blot at den
ikke gaar i Selvdannelse og forbliver der og spildes. Det er ikke
tilladt. Det gor Dig til et Snyltedyr i Naturen, der suger Kraft ud
af Naturen til Dig selv. Bevægelsesmængden skal bestandig fremad
(Fremfang).
Det er en af de Ting, man lærer, efterhaanden som man bliver
ældre. Efterhaanden som man kedes baade ved det ene og det an-
det, fristes man mindre og mindre til at lade sin Bevægelsesmængde
gaa i Peder eller Povl. Efterhaanden som Folk faa det ene og andet
Fang huggede af, miste den ene og anden af de Venner, de havde
Lyst til at le med, og som deres Tanke stadig vendte tilbage til, lære
de at se mere lige nd. Saa kan det ske, at Du som gammel staar
uden for dit Hus og ser paa Aftenstjernen, naar den sidder stærkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
