Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
ville være tilbøjelige til at anse som overladt ,, til sig selv”, til
Naturens Gang og Forsorg, hele det Liv, der ,,gives os”, Det er
som bekendt til dette vegetative Liv, at Mulighedsvær-
dien knytter sig, den aandelig fødende Evne, Evnen til at
frembringe nye Ting i Sjælen. Dette er andensteds omtalt (se
Om størst Udbytte af Sjælsevner"). Men i denne Eyner ligger
forst egentlig det aandelige Liv. Udføre levende Kraft med
stor Styrke og i behørig reguleret Form kan enhver Damp-
maskine gøre, naar det kun gælder Udførsel paa bestandig
samme Maade. Det, som er Hovedsagen ved et aandeligt Liv,
er Evnen til at frembringe nye Veje. Uden den ere vi egentlig
døde (Etatsraaden).
Efter dette ses der at blive en Art Modsætningsforhold
imellem de to Stande, for såa vidt man tør tåle om Modsæt-
ning imellem det mekaniske og det levende.
Hertil kommer yderligere, at der er et Hæmningsfor-
hold imellem dem, det vil sige, at den enes Bestaaen paa
en betingelsesfjernende Maade er til Hinder for den andens
Fremkomst. Det er en Erfaringssag, der ligeledes andensteds er
omtalt (,,Om størst Udbytte af Sjælsevner"), og som vi heller
ikke her udførligere kunne komme ind paa. For en stor Del
hænger det vistnok sammen med det omvendte Forhold imel-
lem Kredsstrømme og Ligelobsstromme, det, at den ene Stand
aftager, naar den anden vokser. Deraf kan forklares, åt Stan-
dene udelukke hinanden, at altsaa et Menneske ikke kan ofre
sig for Samfundslivet uden efterhaanden at sætte Indrelivet
til, og at en stærk Udvikling af Umiddelbarhedslivet som Regel
maa blive parret med en ringere Udvikling i Retning af Hand-
ling (Barnet). Paa den anden Side er det dog, som om det
omvendte Forhold ikke strakte til at forklare hele Hæmnings-
forholdet. Der ligger i dette noget fjendtligt og forbydende, der
synes at maatte have en anden Grund.
Hvorom alting er, vil det forstaas, at der er en Forskel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
