Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
363
i sjælelig Forstand). Naar hun trods sin Højhed og Anstand kaster
naadige Blikke ud til de fattige IMyvtter med skidne Børn, saa er det
ikke for Børnenes Skyld, af Interesse for dem; men fordi hun be-
høver Synet af Omgivelserne for at leve. Det vækker Livsstrøm i
hende. Hvorledes denne Livsstrøm forløber. er det ikke vanskeligt
at læse. Der er baade Lukkethed og AÅabenhed. Naar hendes Blik
strejfer ind over de hende tilhørende Landstrækninger og Skove, sker
der en Tilbagevending til Baner, der ikke ere hende ukendte, og som
bringe Særselvet til at vokse til en fornem Bevidsthed. Det er Luk-
kethed med Kredsning (Gengang). Det er. som om hun indesluttede
det hele. Hun har” det. Men saa er der andet, hun ikke kan inde-
slutte. Der vil altid være et Utal af Indtryk, der aabne Sindet (Erek-
tion); men som hun ikke kan faa Tid til at lukke sig over, ikke bli-
ver sig bevidst. Ved dem bliver Aabenheden staaende. ved dem er
det, at der sker Udførsel. intern Udførsel til Hvile og Rekreation.
Naar Vognens bløde Fjedre frembringe en ejendommelig fornem
Rumlen hen over den snavsede Jord, saa rekreeres hendes Naades
indre Organer og Væv. Saa internerer hun. Det er derfor, hun kører.
Det er tydeligt, at der ved dette at se paa Tingene er noget.
man kunde kalde at blive færdig med dem, faa Bugt”) med dem.
Saasnart man kan det, har man etableret Gengangen om dem; saa
lukker man sig over dem, bliver sig bevidst over dem. ,,Har" dem.
Nu er det mine.
Men efter denne Historie er det jo egentlig kun, saa længe man
ikke har Bugt med Tingene, at de give Indtægt. Saasnart man
»harf dem, såa ,gi’er" de ikke mere, Saa ere Indirykkene
døde.
Hvis saa er, haster det jo i Grunden ikke saa meget med dette
Herredømme over Tingene. Al denne Forstaaelse. Saa er det jo
bedre ikke at ,,have" Tingene saa meget. Hvad skal man egentlig
med dem? Hvad har man egentlig med Tingene at gøre? Man skal
sanse dem for at erigere sig over dem, som den gamle Dame før
(aabne sig legemligt). Men det er nok. Gaar man længere, saa at
man lukker sig over dem igen. saa mister man netop det, man skulde
have af dem. Kom dem ikke for nær. Menneske! Du er for fornem
til at sylte Dig i dem, for livsfornem til at lukke Dig over et Gardin,
et Bord eller en Bygning. Hold Dig lidt fra dem. Paa Afstand ere
de gode; for nær ere de Doden.
+) ,Om størst Udbytte af Sjælsevner”, Pag. 30 (Eks. 20).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
