Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36+
38. Onkel Jens var en rigtig Internant, — som det syntes
af Naturen særlig bestemt til at internere ved et L’hombrebord. Ved
dette var det en Fornøjelse at se ham sidde. Egentlig tror jeg slet
ikke, at det saameget var selve Spillet, der interesserede ham, som
Stemningen, det gode Humor og Gemyiligheden, den svage blaa
Tobakstaage over det blanke Bord, Lysskæret paa den gamle rare
Kammerraad, Konerne med Toddy etc. ete., en Mængde Indtryk, der
fyldte ham med levende Kraft, som han paa en behagelig Maade af-
salte i sine Væv. Han var hyggelig. Da han var paa Landet, kunde
man se ham tænde sig en Cigar og med et veltilfreds Udtryk stille
sig i Laagen eller gaa ud paa Vejen udenfor sit Hus og se sig til den
ene og til den anden Side, indtil han fandt en eiler anden Genbo,
med hvem han da gerne faldt i en lang Snak. Der var et Udtryk i
hans Ansigt, som om han vilde sige: »Espergærde er en rar By; der
har man da Tid til at tale med sin Nabo." Han gik ligefrem ud for at
internere. Jeg har siden lagt mig efter den Kunst. Hæh! Men saa
blev det jo bevidst, og en Internant maa ikke være sig bevidst. Saa
kommer der Gengang ind. Hvor hyggelig og rar kan Verden ikke
blive, naar man gaar ud i den blot for at internere! Hvor højt staar
det ikke over Folks dagligdags Gengangeri uden Hvile. Du vil na-
turligvis svare mig, at det er ørkesløst Driveri. Ja, hvis man ikke
eksternerede ved Siden af, saa vilde det være sandt. Eksterneringen
er selvfølgelig til syvende og sidst alene det, som det kommer an paa,
det eneste, hvorved man virkelig bringer noget ud: men man kan
ikke eksternere altid, og i den Tid, man ikke eksternerer, kan man
ikke gøre bedre end internere af al Kraft for derved at gengive Lege-
met dets Evne og sætte det i Stand til ny Eksternering. Nej, ørkesløs
er netøp den sædvanlige Kredsning med dens Løben rundt paa Ste-
det som Hestens i en Cirkus, uden at der øpnaas nogetsomheist, ikke
engang Rekreation. Internering er ikke blot berettiget, men nodven-
dig. og hvor kan den ikke gøre Livet venligt, naar den drives i god
Forstand. Kender Du det kun at se ganske nær omkring sig, at glæde
sig ved Stedet og kun ved Stedet, at sidde øg se paa en Bænkeryg
og bilde sig ind, at den er meget større, end den er, eller følge en
Myres Gang imellem alle disse store Klipper, som den maa kravle
udenom og opover. Hvad har man med Verden og dens evindelige
Gengang ai gøre? Kun med Livet har man at gøre; men Livet ligger
lige tæt inde omkring os. Lær af Børn. De gaa aldrig langt bort i
deres Forestillinger. Naar de ligge og lege med en Hund paa Gul-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
