Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388
pede igennem. Jeg havde netop brugt min Hjerne en Del i de Dage
og var nu tilmed træt af Rejsen, Jeg syntes ligefrem ikke, jeg
havde Kræfter til at følge efter i Forestillingen, Det hele forekom
mig såa omsonst. Jeg saa lidt paa Gaasen igen og drejede saa om-
kring ned ad en Sidevej. Der var intet at gore. Intet! Jeg gik ned
langs den store Mur ud imod Vandet. Etsteds var der en Guldregn,
der med pragtfulde Klaser hang ned over de gamle røde Murrester.
Jeg stod stille og saa dergp; uvilkaarlig kom jeg til at ryste paa Ho-
vedet, jeg veed ikke hvorfor. 100 Aar, det vidste man omtrent, hvad
var. det kunde jeg følge tilbage gennem min Moders Fortællinger,
og 200 Aar, det kunde man endda til Nød komme ud af; thi det var
jo saa bare lige saa langt til. Men dette var 700 Aar. Det vidste
man ikke, hvad var. Jeg stod og saa paa, hvorledes de gamle Mur-
brokker vare forvitrede. 1 en stor Iljørhnemur kunde man se Huller
efter de Gulvbjælker, kong Valdemar havde gaaet paa. Og hvad
saa? Han var jo ikke bedre end andre Mennesker, Det var mere det
store Apparat, der saaledes kunde lade 700 Aar gaa hen og Slægt
følge efter Slægt. Og saa var det dog intet. Den Stjerne, der sad
og tindrede derovre, havde siddet der paa akkurat samme Sted og
tindret paa akkurat samme Maade i mange Gange 700 Aar. Man for-
stod ikke et Muk af det hele. Det var ikke til at have med at gøre.
Det var, som om man blev helt ilde, Der hørtes en Nattergal ovre
fra Halvøen, og en Ugle lloj stille omkring. Tilsidst gik jeg rask til
ligesom opdagende, at det var behageligt at komme bort fra det
hele. Lyden af Rendestensbrædtet, man traadte paa i Byens Gade,
var en hel Vederkvægelse. Der er noget fast og solidt ved saadan
noget, noget virkeligt, noget realistisk i Modsætning til hvilket ait
andet træder frem som Fantasteri. Disse Brostene vare dog noget,
man kunde stole paa, kunde sætte Hælene i fast og sikkert. S’ikken
en reel Klang! Det var noget, man kunde. Det var med en egen
Vellyst (Turgénjew), at jeg efter at have tændt Lysene i Hotelvæ-
relset, satte mig til Rette i Sofaen. Nu havde man Indeslutning paa
alle Sider, Dække over Hjernen. Denne Udstraaling til Himmelrum-
met var lidt for stærk.
Noget al denne Stemning har man forøvrigt altid over for Na-
turen, selv om man ikke just rejser i den. Men det er da blot ikke
Farten eller Historiens Ufore, der bryder Kredsløbet paa den før-
omtalte Maade, men Naturens uendelige Storrelse, der ligesom gør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
