Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
389
det umuligt al faa Lukke om Sagerne, Gennem Naturen vil der altid
staa en Vej aaben ud i Uendeligheden, en Vej, der tager sin Part.
Det gør, al Natnren allid bliver aandelig anstrengende og lærende.
Sammenlign hermed Turgéænjews Naturskildring, naar han taler
om ,Døgnvæsenet, der hår svært ved at udholde Naturens Isisblik,
naar det koldt og deltågelsesløst er rettet paa ham, og som i Følel-
sen af sin Ensomhed, sin Svaghed og Afhængighed af Tilfældet
med hemmelig Rædsel skynder sig tilbage til Livets smaa Sørger og
Sysler, lil den Verden, han selv har skabt.” Eller naar han skildrer
Jægerens Stemning, efter at han havde fartet rundt i Naturen den
hele Dag, hvorledes han et Øjeblik blev tungsindig ved at staa og se
påa det nøgne, udtærede Vinterlandskab og med sand Vellyst traadte
ind i den hyggelige Spisestue (,,Om Ligeløb og Kredsning", Pag. 220).
Vi se i disse Eksempler en udpræget Frihedsfølelse, ledsaget af
en Udførsel såa stærk, at Mennesket ordentlig flygter for den. Øg
det til Trods for Frihedens ellers saa herlige Beskatfenhed (jfr. Jubel
Eks. 45). Ingen kan være i Tvivl om denne Udførsels eksterne Ka-
rakter. Selv om Beviset ikke oven for var givel, taler den tærende
og indtil Forpinthed angribende Følelse et altfor tydeligt Sprog. Det
er ikke Indtægtsvirksomhed; det er Udgift. Hvorledes Indtægt ser
ud under de samme Omgivelser, faar man al vide, idet Jægeren
»med sand Vellyst” træder ind i den hyggelige Spisestue, Der faar
Legemet noget. Der se vi en Internering, en Udførsel til Legemet.
D&t’andet var fra Legemet.
Men Udførsel fra Legemet er ekstern Udførsel.
»
Det andet Bevis grunder sig paa, at man har Fang,
ved hvilke belydelige Kræfter finde Oplagelse af forsvindende
Modstande, de saakaldte Intetfang.
En Række Eksempler paa disse Fang er givet i ,,Om Lige-
løb og Kredsning", Pag. 235—242, hvortil der her maa hen-
vises. Det ejendommelige ved dem er navnlig delte, at man
»fanger i ingenting”, at en betydelig Kraftudøvelse optages af
Modstande. der ikke ere i Besiddelse af Modstandsdygtighed,
men bestandig vige tilbage, bestandig smutte fra En, uden at
holde Stand paa noget Punkt. Det er, som om man intet havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
