Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446
frem med Kredsning (reflekterede). Tit kan en Tænkning være
saa forurenet af intern Nydelse og Tilbagevending, at man som
hin Dag paa Fredericias Volde (Pag. 347) med Modbydelighed
vender sig fra den og hellere foretrækker et Stykke surt Nytte-
arbejde. I dets Modgang er der mere Sandhed.
Det er muligt, al det ikke altid vil blive saaledes, Kan være,
at Selvliv oprindelig var Menneskets Bestemmelse, og at vi en-
gang kunne naa til vor Bestemmelse: men som Slægten i Øje-
blikket er, er den ikke til andet end Lidelse. Deri kan man
godt være enig med den gamle Biskop.
66. Efter Bondefrigørelsen var Trældyret i mange Aar saaledes
indgroet i Menigmand. at Tiden helt maatte forandres, Slægter
maatte uddø, før det gik op for ham, at han jo egentlig var et Men-
neske. Ligesaa er det med os i Øjeblikket. Slægter maa uddø. inden
vi kunne tændes til aandeligt Selvliv. Af de nuværende vil det al-
drig kunne naas. Dertil kommer. at det i nærværende Tilfælde er
efter eget frit Valg, at Menneskeheden har lavet sig Tilværelsen,
som den er. Man har jo haft et Valg og har det hver Dag. Man
kunde jo have lagt Vind paa Aandsliv (aandeligt Selvliv, aaben
Tænkning, Åandsfrihed). hver især for sit Vedkommende. Man kunde
gøre det den Dag i Dag. Men man har ikke Lyst. Ved en foroget
Eksternering ad denne Vej, vilde man utvivlsomt i mindre Grad
blive henvist til Modgang som den eneste Udvej. Men det er Let-
telser, man slet ikke har Blik for, ret som Bonden. der ikke havde
Blik for Friheden. Man er egentlig godt fornøjet som aandeligt
Frældr:!
Saa lavt ere vi komne, at vi egentlig krin ere Naturskabninger,
naar vi lide. Ellers kommer der ikke noget ud af vort Sind imod
Uendeligheden, — Kendetegnet paa en Naturskabning. der lever
efter sin Bestemmelse. Naar det rusker og regner, og Vinden suser
koldt og indadstemimende forbi dine Øren. gaar Du, uden at Du bli-
ver dig rigtig bevidst. i en ren Stemning hen ad den vaade, sjaskede
Vold. Saa er Du Naturens kære Barn. Men klarer det op til Som-
mervejr, der bringer Dig til at tænke paa Skovtur, såa have vi inden
et Øjeblik igen hele Foragteligheden indsyltet i Internering og Re-
fleksion. Aandeligt Selvliv bliver der ikke noget af. om jeg kender
dig tret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
